Norsk håndboldstjerne efter kollaps: Vi gik kolde

Norge førte med fire mål med cirka fem minutter tilbage, men tabte til Sverige og missede EM-avancement.

Artiklens øverste billede
Sander Sagosen og Norge vandt bronze ved det seneste EM i 2020, men kommer ikke til at matche den bedrift ved dette års mesterskab. Foto: Radovan Stoklasa/Reuters

Norge var tirsdag godt på vej mod semifinalen ved EM i herrehåndbold. Foran med fire mål med cirka fem minutter tilbage mod Sverige så Sander Sagosen og co. ud til at være i kontrol.

Men så blev kampen vendt på hovedet. Med fem mål i træk tog Sverige en sejr på 24-23 og billetten til semifinalen.

- Vi gik kolde i de sidste ti minutter, lød det fra Sagosen, Norges største stjerne, til norsk TV3 efter kampen ifølge nyhedsbureauet NTB.

- Jeg er både ked af det og skuffet.

Ved pausefløjt var Norge foran 14-9. I anden halvlegs indledning begyndte Norge at misbruge store chancer, så Sverige halede en smule ind og var med 13 minutter igen bagud med én.

Sander Sagosen diskede derefter op med stærkt assistspil, og så voksede Norges forspring igen, men det varede ikke ved.

Med to et halvt minut igen scorede Sverige til 23-23, og da Sander Sagosen misbrugte en mulighed med et minut tilbage, kunne Sverige pludselig snuppe semifinalebilletten.

Svenskerne fremprovokerede et straffekast, og med 13 sekunder igen scorede Valter Chrintz. Norge kunne ikke svare igen, og så brød svenskerne ud i jubel.

- Det er vores egen fejl. Vi inviterede Sverige ind i kampen i anden halvleg og var for dårlige. Så enkelt er det, lød det fra en anden af Norges profiler, Christian O’Sullivan.

Norge er ikke færdig ved EM og skal nu spille om femtepladsen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.