Forveksling af sportsgrene er hverdag for Hollands landshold

Ikke mange lægger mærke til Hollands præstationer i håndbold, forklarer EM's topscorer.

Artiklens øverste billede
Kay Smits er nu røget på listen over coronaramte hollandske spillere. Men hans 45 mål er stadig flest af alle i turneringen. Foto: Bernadett Szabo/Reuters

”Held og lykke til det hollandske fodboldhold i den europæiske konkurrence”.

Ordene kom over højttaleren fra kabinepersonalet på det fly, der for knap to uger siden fragtede det hollandske landshold til Budapest. Et hollandsk fly vel at mærke.

Men de sort- og orangeklædte spillere på flyet var ikke fodboldspillere. Det var derimod håndboldspillere, der var på vej til EM.

- Det var helt vildt. Men for os er det almindeligt, at de ikke aner, hvad håndbold er, så det betyder ikke noget for os længere, siger profilen Kay Smits i et interview, som blev lavet, før han søndag blev testet positiv for coronavirus.

Opfattelsen går igen hos flere af hollænderne.

Selv om de hollandske håndboldkvinder har imponeret med guld ved VM og sølv ved EM, er der tilsyneladende ikke mange, som følger med, når herrerne tager på togter.

Under EM har der ellers været masser af grunde til at spærre øjnene op.

Holland åbnede slutrunden med at besejre Ungarn foran 20.000 tilskuere i MVM Dome i Budapest, og siden avancerede holdet også til mellemrunden.

Her vandt hollænderne trods en stribe coronatilfælde over Montenegro lørdag og gav sig selv en mulighed for at nå semifinalen.

- Vi var meget glade, da vi kvalificerede os til turneringen for anden gang i historien. Det var svært at gå videre, men det lykkedes med sejre over Ungarn og Portugal.

- I mellemrunden ved vi, at det er svært at få point med hold som Frankrig og Danmark i gruppen. Men mod Montenegro og Kroatien var målet at spille vores bedste spil og vise den håndbold, som vi kan spille, siger Smits, der i flere sæsoner spillede for TTH Holstebro.

Landstræner for Danmark Nikolaj Jacobsen havde da også sine betænkeligheder ved at møde det rapfodede hollandske hold, da han lørdag aften forholdt sig til dysten.

- Jeg ved godt, at der måske ikke var mange, der inden turneringen havde særlig meget respekt for Holland. Det skal man jo have nu, og det er et hold, der ikke ligger skidegodt til os. De spiller hurtig håndbold med nogle små bagspillere, så der venter os en mindst lige så svær opgave på mandag.

Men siden kampen er coronauheldene fortsat med at regne ned over Holland. Søndag meddelte det nationale håndboldforbund, at Smits, Samir Benghanem og Jasper Adams sluttede sig til den efterhånden lange liste af spillere, der er smittet med coronavirus.

Til gengæld er bærende spillere som Luc Steins, Dani Baijens og Bobby Schagen efter alt at dømme klar til kampen.

Kampen mellem Danmark og Holland spilles klokken 18.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.