Sverige begravede Tysklands medaljedrøm ved EM

Det coronaplagede tyske landshold tabte 21-25 til Sverige og er uden chance for at komme i semifinalen.

Artiklens øverste billede
Oscar Bregendahl og Jonathan Carlsbogård skal ud i en gyser mod Norge på tirsdag. - Foto: Radovan Stoklasa/Reuters

Der venter et trekantsdrama mellem Spanien, Sverige og Norge om de to billetter til semifinalen i mellemrundegruppe II ved håndbold-EM.

Tysklands sidste håb om at blande sig i medaljestriden blev begravet med et 21-25-nederlag til svenskerne i Bratislava søndag aften. Tidligere på dagen udspillede Rusland også sin rolle i turneringen.

Tyskerne har været hårdt plaget af coronasmitte i turneringen. Tilbage for Alfred Gislasons tropper er kun en trøstkamp mod Rusland på tirsdag.

Sverige var ikke bagud en eneste gang i opgøret, men måtte alligevel slide for sejren og de to point.

Midt i anden halvleg nåede Tyskland op på både 14-14 og 15-15, og den unge bagspiller Julian Köster fik flere gange vist sit store talent.

Tyskerne kunne dog ikke holde fast og mistede pusten i det sidste kvarter. Spillerne fik sværere og sværere ved at komme igennem det stærke svenske forsvar med Oscar Bregendahl som den store figur.

De blå-gule nåede op på et forspring på fem mål, inden Tyskland fik pyntet med kampens sidste scoring.

Sverige afslutter mellemrunden på tirsdag med en skandinavisk gyser mod Norge. Nordmændene mødte søndag Spanien. Her kunne spanierne med et enkelt point sikre sig den ene semifinaleplads i gruppen.

Men i stedet er det nu helt åbent i striden om de to topplaceringer, der giver avancement. Norge vandt nemlig 27-23, så både nordmændene samt Spanien og Sverige har seks point inden de sidste kampe.

Her står Spanien over for Polen, som har udspillet sin chance for at gå videre.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.