Dansk modstander og EM-topscorer er ude med coronainfektion

Holland er blevet ramt af yderligere fire smittetilfælde ved EM i håndbold. Profilen Kay Smits er ude.

Artiklens øverste billede
Med 45 mål er Kay Smits suveræn topscorer ved EM i håndbold. Foto: Bernadett Szabo/Reuters

Uheldene fortsætter med at regne ned over det hollandske herrelandshold ved EM i håndbold.

I den seneste runde af coronatest er yderligere fire hollændere blevet konstateret smittet. Det oplyser det hollandske håndboldforbund på sin hjemmeside.

Tre af dem er spillere, og en af dem er EM-topscorer Kay Smits, som har været blandt profilerne ved slutrunden indtil videre.

Hans 45 mål er 11 mere end den næstmest scorende ved EM.

Derudover er Samir Benghanem, Jasper Adams og en fysioterapeut blevet smittet med coronavirus.

Det er skidt nyt for Holland, som mandag møder Danmark i håbet om at spille sig nærmere en semifinale.

Hollænderne har været en stor overraskelse ved slutrunden og lagde ud med at besejre værtsnationen Ungarn i Budapest.

Men som turneringen er skredet frem, har coronatilfældene tårnet sig op.

I forvejen sidder Jeffrey Boomhouwer, Robin Schoenaker, Iso Sluijters, Dennis Schellekens, Bart Ravensbergen, Rutger ten Velde og målmandstræner Gerrie Eijlers i isolation som følge af positive coronaprøver.

Det har tvunget hollænderne til at flyve ekstra spillere ind, men trods den kaotiske situation lykkedes det holdet at besejre Montenegro lørdag.

Spørgsmålet er, om de få tilbageværende spillere, der til daglig spiller på højeste niveau, er nok til at true Danmark.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.