Varme Kevin Møller: Ingen andre har så mange gode målmænd

Det er unikt, at Danmark har fire målmænd, som står på så højt et niveau, mener landsholdets Kevin Møller.

Artiklens øverste billede
Kevin Møller kom ind fra bænken og reddede 14 af 27 islandske forsøg. Foto: Bernadett Szabo/Reuters

Niklas Landin havde ikke sin bedste dag i det danske mål mod Island torsdag aften, men så kom Kevin Møller bare ind og spillede en brandkamp i stedet.

Afløseren blev skiftet ind efter 18 minutter og reddede mere end halvdelen af de islandske forsøg i sejren på 28-24.

- Hver eneste gang, vi får to point, er jeg utroligt glad. Jeg er bare glad for at kunne komme ind og bidrage, når der er brug for det. At bevise mit værd, siger Møller.

Mens de to udgjorde den danske målmandsduo under kampen, overværede Jannick Green kampen fra en af stolene bag målet. Og Nantes-målmanden Emil Nielsen er slet ikke en del af EM-truppen.

- Det er en kvalitet, jeg ikke kan huske, at et hold nogensinde har haft på den position. Jeg synes bare, at vi er heldige, at vi har det, og vi nyder at presse hinanden til at blive bedre, siger Kevin Møller.

Allerede mandag fik han godt med spilletid i den sidste kamp i det indledende gruppespil mod Nordmakedonien.

Den hjalp ham med at banke rusten af, forklarer han. Men modsat det opgør vidste han ikke rigtig, hvem han kom til at stå over for, for Island havde været ramt af seks coronatilfælde op til mødet med Danmark.

Opgaven var dog ikke blevet betydeligt anderledes af den grund, mener målmanden.

- Man vidste godt, at selv om de havde modvind inden kampen, spiller Island med hjertet uden på tøjet. Det er altid en giftig en modstander, uanset hvem de mangler.

- Man skal heller ikke tage noget fra dem. De har gode spillere, selv om de mangler to af deres vigtigste i bagkæden. De har et formidabelt hold, som spiller rundt om i Europa.

- De viste i dag, hvordan de bare rykker tættere sammen i bussen og kæmper med næb og klør for at få de to point, siger Møller.

Noget usædvanligt tilbragte Niklas Landin det meste af kampen på bænken, og han har kun ros til overs for sin målmandskollega.

- Det var fantastisk. Han kom ind og greb chancen med det samme og spillede en brandkamp. Det er derfor, han er med, forklarer THW Kiel-stjernen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.