Sådan er Danmarks vej til EM-semifinalen
Torsdag spiller de danske håndboldherrer den første af fire mellemrundekampe i jagten på en semifinaleplads.
DEBRECEN
De danske håndboldherrer er med tre sejre i træk mere end klar til mellemrunden ved EM i Ungarn og Slovakiet.
Mellemrunden, som for Danmarks vedkommende begynder på torsdag, består af to puljer med seks nationer i hver. De to bedste nationer fra hver pulje kvalificerer sig til semifinalerne i slutningen af januar.
Alle nationer spiller fire kampe i mellemrunden – man møder selvsagt ikke den nation, man allerede har spillet mod i sin indledende pulje, hvilket for Danmarks vedkommende er Montenegro.
Sådan ser Danmarks mellemrundepulje ud:
1. Danmark - 2 point
2. Frankrig - 2 point
3. Ukendt hold - 2 point*
4. Kroatien - 0 point
5 Montenegro - 0 point
6. Ukendt hold - 0 point*
*Island/Holland/Ungarn kæmper om de sidste to pladser, hvilket afgøres tirsdag aften.
Sådan ser Danmarks program ud:
Torsdag den 20. januar: Danmark-Island/Holland/Ungarn
Lørdag den 22. januar: Danmark-Kroatien
Mandag den 24. januar: Danmark-Island/Holland/Ungarn
Onsdag den 26. januar: Danmark-Frankrig
Hvis det lykkes Danmark at slutte blandt de to bedste hold i sin mellemrundepulje, skal holdet spille semifinale den 28. januar.