Viborg HK knuste bundhold med drømmestart i ensidig dyst

Håndboldkvinderne fra Ringkøbing fik en lektion, da de gæstede Viborg, som vandt med 19 mål.

Kort før haluret viste syv minutter i Vibocold Arena i Viborg onsdag aften, scorede Lærke Nolsøe sit tredje og Viborg HK’s syvende mål i hjemmekampen mod Ringkøbing.

Topholdet blæste gæsterne omkuld, punkterede reelt spændingen og lagde fundamentet til en stensikker sejr på 44-25 efter 60 minutters ydmygelse i Bambusa Kvindeligaen.

Det var blandt andet velfungerende kontraspil fra hjemmeholdet, der gjorde ondt på Ringkøbing. Både første- og andenbølgekontraspillet var et stort våben for de grønblusede gennem hele kampen.

Ringkøbing kom i gang offensivt i domkirkebyen, men Viborg var allerede stukket af. Ved pausen var forskellen på ti mål ved 22-12.

Ydmygelsen fortsatte efter pausen, hvor Viborg igen og igen udstillede klasseforskellen på de to hold.

Det hjalp heller ikke gæsterne, at Viborgs Emma Friberg brillerede i målet i anden halvleg. Ti minutter før tid var hendes redningsprocent over 66, hvilket er vanvittigt højt.

På det tidspunkt var forskellen oppe på hele 22 mål, og i den modsatte ende kunne Ringkøbing slet ikke håndtere landsholdsspillerne Kristina Jørgensen og Lærke Nolsøe. De scorede henholdsvis 9 og 8 mål på hver 11 forsøg.

Ringkøbing fik pyntet en smule på måltavlen i kampens slutning, men indkasserede alligevel et kæmpe nederlag på 19 mål.

Viborg kommer a point med Team Esbjerg på andenpladsen i rækken. Begge har 24 point, mens Odense fører med 28 point for en kamp mere. Ringkøbing på 13.-pladsen har 8 point.

I de to øvrige kampe onsdag vandt Herning-Ikast med 32-20 ude mod Ajax København, mens Randers på hjemmebane slog Horsens 27-26.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.