• Opdateret 24/01/2021 kl. 14:26

Maveproblemerne breder sig i Danmarks VM-trup

Både spillere og ledere har vrøvl med maven, men der er ikke meget, den danske delegation kan stille op.

Artiklens øverste billede
Træneren Nikolaj Jacobsen er også ramt. Foto: MOHAMED ABD EL GHANY / POOL / AFP

Maveproblemerne fortsætter med at brede sig på det danske landshold ved VM i håndbold.

Mikkel Hansen og Johan Hansen var ude af stand til at spille mod Japan lørdag aften, hvor flere andre spillere også døjede med "rumlen" i maven.

Og dagen derpå kan landstræner Nikolaj Jacobsen så konstatere, at listen over VM-spillere, der er ramt af den berygtede turistmave, bare vokser og vokser.

- Både Simon Hald og Mathias Gidsel blev hjemme fra en lille udflugt i dag (søndag, red.), fordi de ikke ville være så langt væk fra toilettet.

- Og der er flere, der går med rumlen. Det florerer hos rigtig mange, siger landstræneren.

Han siger dog samtidig, at han endnu ikke er decideret bekymret for, at problemerne får indflydelse på holdets muligheder i turneringen.

- Både Simon og Mathias er ramt i mildere grad end Mikkel og Johan. Men det er selvfølgelig ikke så rart gå rundt med fornemmelsen af at skulle på toilet hele tiden, siger Nikolaj Jacobsen.

Landstræneren kan da også notere en vis fremgang hos Mikkel Hansen, som måtte blive i sengen på hotellet, mens holdkammeraterne slog Japan.

- Han er begyndt at snakke igen, så det går bedre. Men han er stadig ikke på toppen og har svært ved at få mad ned, siger Nikolaj Jacobsen.

Mandagens kamp mod Kroatien er uden betydning, fordi Danmark er sikker på at sætte sig på mellemrundens førsteplads.

Derfor har Nikolaj Jacobsen råd til at spare spillere, som har problemer med helbredet.

- Jeg skal spille med spillere, der er friske. Dem, der hænger lidt, skal selvfølgelig komme til kræfter, så vi kan have så mange kræfter som overhovedet muligt, når vi når til kvartfinalen, siger landstræneren.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.