Vild VM-debut smadrede Mathias Gidsels nattesøvn

Lykønskningerne væltede ind, og det varede længe, inden Mathias Gidsel faldt til ro efter kampen mod Bahrain.

Artiklens øverste billede
Den danske VM-debutant Mathias Gidsel regner med at skulle sove et par timer til middag i dag efter en urolig nat. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Scanpix

Klokken var langt ude på på de små timer, før Mathias Gidsel endelig faldt i søvn efter sin kanonkamp mod Bahrain ved håndbold-VM fredag aften.

10 mål på 11 forsøg i en VM-debut er ikke hverdagskost, og der var mange indtryk, der tumlede rundt i hans 21-årige hoved, da han lagde sig i sengen på hotelværelset i Kairo.

- Det var lidt svært at sove, og der var mange beskeder fra venner og familie, der lige skulle svares på. Jeg har ikke sovet særligt meget, men jeg er jo ung.

- Min familie var selvfølgelig oppe at køre, og det var jeg jo også selv. Der var noget adrenalin, der lige skulle falde til ro, siger Mathias Gidsel.

Selv om kampen mod Bahrain blot var hans fjerde i landsholdstrøjen, virkede GOG-backen fuldstændig upåvirket af VM-pres og forventninger, da dommerne fløjtede opgøret i gang.

Men sådan følte han det ikke selv. Der var en god portion flyvske sommerfugle, som baskede rundt i maven.

- Jeg var nervøs inden kampen. Det er kæmpestort for mig at stå til et verdensmesterskab.

- Jeg fik heldigvis en flyvende start med et par "nemme" mål. Da først, jeg kom ind i kampen, gik nervøsiteten hurtigt over, siger Mathias Gidsel.

Nu gælder det om at holde niveauet i de kommende kampe, samtidig med at han lærer at håndtere det klassiske VM-problem med en konstant smadret døgnrytme.

Det danske hold spiller som sædvanligt først sine kampe om aftenen. Og denne gang er det endnu senere end normalt på grund af tidsforskellen mellem Egypten og Danmark.

Kampene i den europæiske "primetime" klokken 20.30 begynder således først klokken 21.30 lokal tid i Kairo, og det gør det ekstra svært at få søvn nok.

- Det handler om at finde sine otte-ni timer et eller andet sted. Derfor skal jeg nok sove et par timer til middag, og så går jeg også lidt tidligere i seng end normalt, siger Mathias Gidsel.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.