Fem ting du bør vide før du ser VM i herrehåndbold

Passivt spil

Du har måske set det flere gange i håndboldkampe. Dommerparret rækker en flad hånd i vejret, når et hold er i angreb, men hvad betyder det?

Markeringen fra dommerne er et varselstegn for passivt spil – altså skal det angribende hold snart få afsluttet mod mål, hvis ikke det skal miste bolden. Siden 2016 har markeringen for passivt spil betydet, at det angribende hold har seks afleveringer, inden der skal afsluttes.

Hvis der bliver begået frikast efter eksempelvis tre afleveringer, har holdet derfor kun tre afleveringer tilbage, inden dommerne fløjter for passivt spil og giver modstanderen bolden. Hvis det angribende hold på ingen måde ser ud til at have interesse i at gå mod mål, har dommerne dog ret til at fløjte spillet den anden vej, selvom der stadig er nogle afleveringer tilbage

Den udskældte syv mod seks-regel

Den 1. juli 2016 trådte nye håndboldregler i kraft. En af dem var den såkaldte ”syv mod seks-regel”, der sidenhen har været både flittigt udskældt og anvendt.

Reglen betyder, at et hold kan spille med syv spillere mod modstanderens seks, uden at den syvende markspiller skal have overtrækstrøje på og agere målmand. Med andre ord må Danmark skifte Niklas Landin ud af målet og i stedet sætte en ekstra markspiller ind og dermed spille i overtal i angrebet – og altså med et tomt mål bag sig.

Det er i sagens natur en fordel at være i overtal, og mange håndboldeksperter har i årenes løb brokket sig over reglen, fordi den ødelægger spillets æstetik og variation. Når man spiller syv mod seks, er spillet ofte langsommere og mere statisk, fordi det angribende hold tålmodigt leder efter huller i forsvaret fremfor at angribe direkte.

Kernen ved reglen er, at det er frit, hvilken spiller der må løbe ud og skifte med målvogteren. Hvis eksempelvis Danmark mister bolden i syv mod seks-spillet, må ingen af markspillerne dog løbe ind i målet og agere målmand i stedet for Landin. Kun målmanden må være i målfeltet. Hvis en markspiller alligevel går ind i feltet, udløser det som minimum et straffekast til modstanderen.

Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen er i øvrigt en af verdens bedste til at praktisere spillet, som han bl.a. gjorde med stor succes i sin tid i tyske Rhein-Neckar-Löwen.

Hvad siger træneren?

En timeout i håndbold kan ofte lyde som en blanding af rejsedestinationer, talkombinationer og geometri. Men oftest er der faktisk en mening med det hele.

Når landstræner Nikolaj Jacobsen eller assistenttræner Henrik Kronborg giver de danske spillere instrukser i løbet af kampen og især i forbindelse med en timeout, vil man givetvis kunne høre dem sige ”Barca”. Forkortelsen for den spanske storby Barcelona er nemlig navnet på et af de mest anvendte spilsystemer på holdet.

Den såkaldte ”Barca” er en måde at åbne angrebet på, en taktik, som først og fremmest består af et pladsskifte mellem en back og playmakeren. Derfra vil der åbne sig muligheder. Herrelandsholdet har flere variationer af ”Barca”, som andre steder i håndbolddanmark er kendt som et fransk kryds.

Se videoen her fra EM i herrehåndbold i Kroatien i 2018, hvor landsholdets assistenttræner Henrik Kronborg forklarer, hvordan holdet spiller ”Barca”:

»Barca-bevægelsen hedder sådan, fordi FC Barcelona startede med at spille systemet for mange år siden, og så har man kopieret den fra hinanden sidenhen,« forklarede landsholdets assistenttræner Henrik Kronborg til Jyllands-Posten under EM i 2018.

Blåt kort

Ja, der findes faktisk et blåt kort i håndbold.

Vi kender alle det gule kort for en advarsel og det røde kort for en diskvalifikation. Men siden 2016 har man i håndbold indimellem set dommerparret hive et blåt kort op af lommen. Det sker sjældent, men er dog sket en række gange.

Det blå kort er en straf for spillets groveste forseelser – eksempelvis hårde slag i ansigtet. Foruden suspension i resten af kampen giver det blå kort mulighed for efterfølgende karantæne. Når en spiller tidligere fik et rødt kort og dermed blev suspenderet resten af kampen, var der tvivl om, hvorvidt forseelsen ville udløse karantæne eller ej.

Det er nu meget enklere. Et rødt kort kan i VM-sammenhæng ikke give karantæne, men derimod vil et blåt kort give dommerparret mulighed for efterfølgende at tildele spilleren karantæne.

Skuespil koster en bænkplads

For at undgå at håndboldspillere enten trækker tiden eller ”filmer sig” til en bestemt dommerkendelse, indførte man for nogle år siden nye regler. Det er meget enkelt.

Hvis en spiller skal have behandling på banen fra en fysioterapeut, vil spilleren få karantæne fra holdets næste tre angreb. Det gælder selvfølgelig ikke, hvis angrebsspilleren ligger ned efter en tackling, der har medført en straf til forsvarsspilleren.

Udfordringen ved reglen er naturligvis de hændelige uheld. Hvis f.eks en angribende Mikkel Hansen – ved stillingen 28-28 med to minutter igen – støder ind i en norsk modspiller ved et uheldigt tilfælde og derfor skal have behandling, uden at der er tale om en forseelse fra forsvarsspilleren, vil Mikkel Hansen skulle sidde på bænken i tre angreb.