Amputeret dansk landshold leverede et nytårsbrag

Trods fraværet af bl.a. Mikkel Hansen havde Danmark ingen problemer med Ungarn i den næstsidste testkamp før VM.

Artiklens øverste billede
Bjerringbro-Silkeborgs bagspiller Nikolaj Øris var godt skydende i Danmarks sikre sejr over Ungarn. Foto: Henning Bagger

De danske håndboldfans kan godt glæde sig til det forestående VM, hvis dette er standarden for landstræner Nikolaj Jakobsens mandskab.

I årets første landskamp - og den næstsidste test inden slutrunden - leverede herrelandsholdet torsdag aften en særdeles fornem præstation trods fraværet af flere store profiler.

Uanset hvem landstræneren sendte på banen i Ceres Arena i Aarhus, blev der kvitteret med vilje og kløgt. Det kunne Ungarn ikke modstå, og derfor vandt danskerne med 33-19.

I EM-åbningskampen i fjor gav Danmark også Ungarn en lussing. Dengang fik en overtændt Mikkel Hansen rødt kort efter tre udvisninger, og bagspilleren var heller ikke med i torsdagens kamp. Det skyldtes hverken karantæne eller en skade, men fordi hans kæreste er højgravid.

Derfor har Mikkel Hansen forladt landsholdslejren i nogle dage i forbindelse med den forestående familieforøgelse. Lykkelige omstændigheder for den 31-årige stjerne, men for landstræneren er timingen ekstra ærgerlig. Hansens fravær er nemlig blot et af flere.

En forstrækning i læggen holder i øjeblikket veteranen Hans Lindberg ude af spillet, mens stregspilleren Henrik Toft Hansen forventes ude i et par uger med lyskeproblemer. Læg dertil Niclas Kirkeløkkes korsbåndsskade, der ramte som et chok kort før jul.

Et farvel til lige knap 600 landskampe. Mon ikke Danmarks indsats mod Ungarn lige netop derfor gjorde landstræneren ekstra tilfreds?

Anført af to storspillende backs – med fornavnet Nikolaj – fra Bjerringbro-Silkeborg tromlede danskerne hen over ungarerne fra første sekund. Gæsterne havde heller ikke meget at forsvare sig med, og der var næsten tale om et håndboldmæssigt overfald. En måltavle, der viste 8-1 efter 10 minutters spil, fortalte det hele.

Ungarns stjernemålmand Roland Mikler havde kun ganske få redninger i første halvleg. Han fik heller ikke meget hjælp af sit forsvar, der blev splittet ad takket været et tempofyldt og energisk dansk angreb. Uanset om det var Rasmus Lauge eller Morten Olsen, der dirigerede, formåede danskerne at spille sig til åbne målchancer.

Især den kommende slutrundedebutant Nikolaj Øris scorede på alt, og hans makker på den modsatte back, Nikolaj Markussen, både afsluttede og assisterede med omtanke. Det var ganske seværdigt, og den knap udsolgte arena i Aarhus kvitterede også med fortjente klapsalver.

Pausen ændrede ikke ved kampbilledet. Nikolaj Jakobsen skiftede fløje og gav spilletid til Martin Larsen på højre back, og sidstnævnte tiltrak sig opmærksomhed med det samme. En udvisning, et mål og et tilkæmpet straffekast.

Trods flere danske afbrændere var der på ingen måde tale om et ungarsk comeback. Dertil var gæsternes afslutninger for dårlige.

En glimrende dag på jobbet for Danmark, hvis indsats tilmed skal ses i lyset af, at anfører Niklas Landin sad på bænken i samtlige minutter, mens forsvarskrumtappen René Toft Hansen fik flere lange pauser.

Danmark spiller på søndag den sidste testkamp, før det går løs ved VM. Modstanderen er endnu engang Ungarn, og denne gang spilles opgøret i Odense.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.