Annonce
Håndbold

Den største VM-slutrunde nogensinde rykker nærmere

Formanden for IHF’s turneringsudvalg, Per Bertelsen, kalder det realistisk, at VM i herrehåndbold i 2021 bliver den største VM-slutrunde i historien.

Nikolaj Jacobsen skal til januar styre Danmarks landshold ved VM. En slutrunde, der ser ud til at blive udvidet i 2021. Foto: Lars Poulsen

Planerne om udvidelse af VM-slutrunden i herrehåndbold rykker nærmere.

Siden midten af 1990’erne har der været 24 deltagende nationer ved verdensmesterskabet, men det bliver efter al sandsynlighed udvidet 32 hold – endda inden alt for længe.

Håndbold er bare sådan en røvirriterende lille sport. Hvis vi skal gøre den større og mere global, kunne det godt være en mulighed at udvide VM.
Nikolaj Jacobsen, landstræner, Danmark

Den 18. oktober afholder det internationale håndboldforbund (IHF) et rådsmøde i Doha i Qatar, og her forventes beslutningen at blive truffet.

»Vi håber på at kunne principgodkende udvidelsen på mødet, og så må vi arbejde videre med det derfra,« siger Per Bertelsen, der er formand for IHF’s turneringsudvalg og bestyrelsesformand i Dansk Håndbold Forbund (DHF).

»Der er flere turneringsmodeller i spil. Intet er endnu fastlagt, men arbejdet er i gang. Spørgsmålet er så, hvor hurtigt vi kan indføre udvidelsen, og jeg tror, at VM i Egypten i 2021 er et realistisk bud,« siger Per Bertelsen.

Forslaget om en udvidelse af VM-slutrunden kom fra det europæiske håndboldforbund (EHF) tilbage i juni. Dengang kaldte EHF-præsidenten Michael Wiederer det »utænkeligt«, at mange dygtige europæiske nationer ikke er med til VM. Derfor har EHF, der arrangerer EM, eksempelvis selv udvidet sin egen slutrunde, så der ved næste mesterskab i 2020 er 24 landshold med i stedet for 16.

»EHF mener, at der er stor jævnbyrdighed blandt de europæiske nationer, og i IHF ser vi en fordel i at få så mange nationer som muligt med – også nationer uden for Europa,« siger Per Bertelsen, der vurderer, at to-tre af de ekstra otte VM-billetter vil gå til europæiske lande.

Selvom vejen til dansk VM-guld ser ud til at blive længere med otte ekstra konkurrenter, giver det ifølge landstræner Nikolaj Jacobsen mening på det kommercielle plan.

»Håndbold er bare sådan en røvirriterende lille sport. Hvis vi skal gøre den større og mere global, kunne det godt være en mulighed at udvide VM,« sagde han til Jyllands-Posten i juni.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DHF
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her