Annonce
Håndbold

Skjern-træner ærgrer sig over hakkende angrebsspil

Ole Nørgaard mener, at alt for mange brændte chancer var medvirkende til Skjerns nederlag til TTH Holstebro.

Skuffede miner hos Skjern Håndbolds spillere efter nederlaget til TTH Holstebro i Super Cup. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Optakten til den kommende sæson i Herre Håndbold Ligaen er ikke gået som håbet for Skjern.

De regerende mestre røg først overraskende ud af pokalturneringen i ottendedelsfinalerne, da holdet tabte 26-28 ude til Skanderborg Håndbold.

Søndag kom så sæsonens andet nederlag, også i Skanderborg, hvor Skjern Håndbold tabte 23-26 til TTH Holstebros pokalvindere i kampen om Super Cuppen.

Skjern-træner Ole Nørgaard mener, at angrebsspillet ikke var godt nok mod TTH Holstebro.

- Vores forsvar var det bedste, vi har set hidtil i opstarten, men vi har ikke råd til at brænde et tocifret antal oplagte scoringschancer, siger han til Skjerns hjemmeside.

- Tager man starten af anden halvleg, så brænder vi fire oplagte muligheder og laver en teknisk fejl, og så var føringen sat over styr. Det blev desværre udslagsgivende for os.

- Men det er klart, at vores angrebsspil hakker. Vi mangler noget timing. Noget udnyttelse af de frie chancer, og så skal de mange tekniske fejl skæres væk. Det er der, vores udfordringer ligger, siger træneren.

Skjern skal på søndag spille ude mod GOG i første runde af Herre Håndbold Ligaen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her