Annonce
Håndbold

Skjern-helt vil på landsholdet

Emil Nielsen var med til at vinde DM-guld i sin første sæson for Skjern. Han har ambitioner om meget mere.

Skjern Håndbolds målmand Emil Nielsen under DM-finalen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Seks sekunder var der tilbage af DM-finalen, da BSV-spilleren Nikolaj Øris Nielsen sendte bolden imod mål. Var den gået ind, ville det have udløst en tredje og afgørende DM-finale på søndag i Skjern.

Men Skjerns keeper Emil Nielsen fik blokeret bolden med en fodparade. Dermed sikrede Skjern sig en 27-26-sejr og dermed DM-guld.

21-årige Emil Nielsen er i gang med sin første sæson i Skjern, men han har allerede slået sit navn fast, som en af de bedste målmænd i ligaen. Han indledte stærkt imod BSV og endte på samlet 33 procent i finalen.

»Det var 100 procent derfor, at jeg skiftede til Skjern. Mit mål er at vinde hver gang. Det har jeg gjort mange gange i denne sæson, og det gjorde jeg igen i dag. Og nu har jeg vundet et mesterskab,« sagde Emil Nielsen efter sejren.

Ny sportsnedtur for Silkeborg - Skjern snuppede guldet

Han har dog endnu større ambitioner. Han vil gerne erobre en fast plads på landsholdet. Han har allerede fået sin debut, men er ikke med til den kommende samling, hvor det er Niklas Landin og Jannick Green, der er med.

»Jeg vil gerne på landsholdet. Det er derfor, at jeg tager til træning hver dag. Det er for at tage det næste skridt ind på landsholdet, og for at vinde titler, som denne i dag,« sagde Emil Nielsen.

BSV var bagud med 14-20 inde i anden halvleg, men kom alligevel meget tæt på et stort comeback.

»Langt hen af vejen var det Skjerns kamp. Det var os, der halsede bagefter hele vejen. Vi havde flere muligheder for at komme helt op, men så missede vi på Emil, der stod en god kamp. Vi halsede bagefter hele kampen,« sagde Michael V. Knudsen.

Han var mindst lige så bitter over, at BSV ikke vandt den første finale i Skjern, der sluttede 29-29.

»I den modsatte kamp var det os, der havde teten, men der fik vi ikke lukket den, og det er bittert nu, fordi så kunne vi have haft en tredje finale i Skjern,« sagde Michael V. Knudsen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her