Annonce
Håndbold

Viborg HK besejrer FCM og holder fast i semifinalehåb

FCM kunne have sikret en plads i DM-semifinalen, men tabte til Viborg. Silkeborg-Voel kan ikke gå videre.

Viborg HK lever fortsat i slutspillet i kvindernes HTH Go Ligaen.

Lørdag vandt den jyske håndboldklub lokalopgøret ude mod FCM Håndbold med cifrene 20-18 i pulje 2.

FCM Håndbold kunne have sikret en plads i semifinalen med en sejr. I stedet må klubben vente til sjette og sidste runde med at få sin skæbne afklaret.

Odense Håndbold vandt i lørdagens sene kamp i puljen 32-21 hjemme over Silkeborg-Voel KFUM, som dermed er uden mulighed for at nå semifinalen.

Odense har 11 point for fem kampe og har allerede vundet puljen, mens FCM indtager andenpladsen med fem point.

Viborg har fire point, mens Silkeborg-Voel KFUM er sidst med tre point.

I sidste runde tager Odense Håndbold imod FCM Håndbold, mens Viborg spiller hjemme mod Silkeborg-Voel.

Ved pointlighed afgøres holdenes placering af den plads, de indtog efter grundspillet.

Her blev FCM nummer tre og Viborg nummer seks, mens Silkeborg-Voel endte på syvendepladsen.

Derfor kan Silkeborg-Voel ikke længere nå semifinalen.

Viborg var bedst i første halvleg af lørdagens kamp mod FCM, mens hjemmeholdet havde det svært og var bagud 7-10 ved pausen.

Alt for meget ansvar blev placeret på Veronica Kristiansen, der havde lidt uheld med nogle af sine afslutninger.

FCM's Louise Burgaard havde også mange afslutninger, men scorede kun en enkelt gang i de 30 første minutter.

Til gengæld brillerede Viborg-målmand Rikke Poulsen med en redningsprocent på 57 før pausen.

Kampbilledet ændrede sig noget i anden halvleg, og hjemmeholdet fik udlignet til 14-14.

FCM kom senere foran 17-15, men Viborg stred godt imod og kom foran igen.

Cirka et minut før tid scorede Viborg til 20-18, og der blev ikke scoret yderligere.

Viborgs Ann Grete Nørgaard blev kampens topscorer med seks mål, mens Veronica Kristiansen lavede fem mål for FCM Håndbold.

I kampen mellem Odense Håndbold og Silkeborg-Voel KFUM førte hjemmeholdet 17-12 ved pausen, inden det altså endte med en sejr på 11 mål.

Odenses Kathrine Heindahl blev kampens topscorer med otte mål.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her