Annonce
Håndbold

BSV slog Mors-Thy og er tæt på at sikre tredjepladsen

Mors-Thy leverede et stort comeback, men kunne ikke fuldende det mod Bjerringbro-Silkeborg i 888 Ligaen.

Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg (BSV) kom mandag et skridt tættere på at sikre sig tredjepladsen i herrernes 888 Ligaen.

Ude mod Mors-Thy Håndbold vandt BSV 30-26 og kom dermed op på 34 point for 23 kampe.

Holdet er dermed snublende tæt på at sikre sig tredjepladsen i grundspillet, da der er syv point ned til TTH Holstebro, som mangler fire kampe. BSV har fire point op til GOG Håndbold på andenpladsen.

Til gengæld er BSV nu sikker på top-4 og får dermed et point med i slutspilsgruppen.

Mors-Thys ambitioner om at komme med i det sjove selskab blandt de otte hold, der går i slutspillet om medaljer, led til gengæld et knæk.

Holdet ligger på niendepladsen med 19 point, mens Nordsjælland på ottendepladsen har 20 point.

BSV kom foran med hele syv mål i første halvleg, men langsomt sneg Mors-Thy sig tilbage, og kort inde i anden halvleg fik værterne udlignet til 15-15.

Mod afslutningen viste BSV dog alligevel forskellen på de to hold. Mors-Thy lavede flere fejl, og med fem minutter hamrede tårnhøje Nikolaj Markussen foran 28-25.

GOG fastholder presset på førerholdet Skjern

BSV kørte den hjem, og Nikolaj Øris blev holdets topscorer med syv mål. Hos Mors-Thy blev Marcus Dahlin den mest scorende, da han også lavede syv kasser.

Ude mod formsvage HC Midtjylland vandt Sønderjyske overlegent 41-25 efter en pauseføring på 18-12. I tabellen ligger Sønderjyskes herrer på 12.-pladsen med 15 point.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere
P-kaos i Aarhus: Det eneste, der virkede, var betalingsautomaten
Flere hundrede bilister måtte gå igen med uforrettet sag, da de fredag eftermiddag ville hente deres bil fra parkeringsanlægget under Dokk1 i Aarhus. Det var brudt sammen, og det er det stadig fredag aften. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her