Håndbold

Århus Håndbold ydmygede HC Midtjylland

HC Midtjylland scorede blot fire gange i første halvleg og blev spillet ud af banen ude mod Århus Håndbold.

Fremtiden tegner usikker for økonomisk trængte HC Midtjylland, og på banen er der heller ikke meget håb at hente bedømt på mandagens indsats - eller mangel på samme.

I herrernes håndboldliga led holdet således et ydmygende nederlag til hjemmeholdet Århus Håndbold på 15-33 efter 4-18 ved pausen.

Med sejren er Århus oppe på sjettepladsen med 19 point for 18 kampe, mens Midtjylland på 11.-pladsen har 13 point.

Midtjyderne havde svært ved at score fra begyndelsen, og det blev blot til to mål i de første ti minutter. Det kunne vel ikke blive værre, men det kunne det faktisk. I de næste 11 minutter scorede Midtjylland slet ikke.

Århus-dominansen bare fortsatte, og hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring på 14 overskydende mål.

Man forstod, hvis Århus-spillerne blev lullet lidt i søvn, og de skulle i hvert fald komme sløvt fra start efter pausen, hvor de ikke kom på tavlen i de første syv minutter, og midtjyderne kunne i den periode reducere en smule.

Men hjemmeholdet fandt snart melodien igen og kom foran med 15 mål første gang ved stillingen 26-11.

Midtjyderne løftede dog deres niveau i anden halvleg, hvor holdet i en periode spillede nogenlunde op med Århus, men det pyntede kun marginalt på det samlede indtryk.

På grund af klasseforskellen fes affæren ud, og uden den store intensitet kunne Århus køre en sejr på 18 mål i hus på en god slutspurt.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Biler
Smart eller tudegrim? Ny koreansk crossover deler vandene
Hyundai går benhårdt efter at skille sig ud fra konkurrenterne i klassen for de små crossovere, og det må man sige, de gør med den nye Kona. Desværre er selve bilen et ganske gennemsnitligt produkt. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her