Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Håndbold

Dansk landsholdsspiller forlænger med tyske håndboldmestre

Fie Woller bliver hos de tyske håndboldmestre Bietigheim frem til sommeren 2019.

Håndboldspilleren Fie Woller skal også i næste sæson spille for SG BBM Bietigheim i Bundesligaen.

Det regerende tyske mesterhold meddeler på sin hjemmeside, at den 25-årige danske landsholdsspiller bliver i klubben til sommeren 2019.

Fie Woller skiftede for lidt over et år siden til Bietigheim fra FCM Håndbold.

Den tyske klub, der ligger nummer to i Bundesligaen, trænes af danske Martin Albertsen.

Bietigheim har også Fie Wollers tvillingsøster, Cecilie Woller, samt Mia Biltoft og Mille Hundahl som dansk islæt i truppen.

Bietigheim er med i Champions League, hvor klubben kom videre fra det indledende gruppespil og nu er med i hovedrunden.

Her ligger klubben dog næstsidst i gruppe 2 med to point for seks kampe, og Bietigheim har fire point op til fjerdepladsen, der giver adgang til kvartfinalerne.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her