Annonce
Håndbold

Skjern og Søndergaard knækkede pokalmesterne til slut

Skjerns håndboldherrer vandt onsdag 31-30 ude over TTH Holstebro i den bedste danske håndboldrække.

TTH Holstebros håndboldherrer vandt i weekenden den danske pokalturnering, men onsdag aften kom holdet helt ned på jorden igen.

Skjern var på besøg og vandt på dramatisk vis med 31-30 efter tre scoringer i træk i de sidste minutter.

Skjern-backen Kasper Søndergaard brændte ellers et straffekast med fire minutter tilbage, da det stod 29-28 til TTH.

Søndergaard tog sig af straffekastet, fordi Anders Eggert havde fået en udvisning og var ude i to minutter.

Og kort efter øgede TTH-spilleren Viktor Östlund til 30-28, og det lignede en sejr til hjemmeholdet.

Men Søndergaard ville det anderledes og scorede to mål i træk til først 29-30 og siden 30-30. Dermed nåede højrebacken op på syv mål på otte forsøg i kampen.

TTH havde dog stadig chancen for at tage sejren, men landsholdsspilleren Peter Balling kastede uforståeligt bolden væk.

Det blev endnu værre for TTH, da Skjern scorede det afgørende mål til 31-30, og at TTH-spilleren Jonas Porup samtidig fik to minutters straf for en sen tackling.

TTH nåede dog et enkelt angreb mere, men fik ikke scoret et udlignende mål.

Med sejren fører Skjern nu 888 Ligaen med 31 point efter 18 kampe. TTH har 22 point på fjerdepladsen.

Tidligere onsdag vandt Bjerringbro-Silkeborg (BSV) overbevisende med 28-20 hjemme over Sønderjyske.

BSV indtager tredjepladsen med 24 point efter 18 kampe. GOG er placeret på andenpladsen med 28 point efter 17 kampe.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her