Det blev en blandet omgang, da tre danske håndboldklubber lørdag var i aktion i gruppespillet i kvindernes EHF Cup.
København Håndbold og Viborg HK sejrede, mens Randers HK indkasserede et klart nederlag.
Viborg slog pokalmestre og gjorde landsholdsmålmand arrig
København Håndbold, der topper den hjemlige HTH Go Ligaen, vandt i gruppe B med 30-25 hjemme over Vipers Kristiansand.
Mia Rej blev med otte mål topscorer for danskerne, der førte 16-13 ved pausen over den norske klub.
København Håndbold har to point efter to af de seks gruppekampe.
Viborg HK hentede sin første sejr i gruppe C, da det blev 28-21 ude over norske Byåsen.
Danmarksmestre taber terræn i tæt håndboldtop
Danskerne førte 12-10 ved pausen og har to point i gruppen.
Randers HK måtte derimod se sig besejret klart, da holdet spillede i Rumænien i gruppe A.
Randers tabte 17-23 til CSM Craiova, der førte hele 16-6 ved pausen.
Jyderne er sidst i gruppen uden point.