Håndbold

Gruppe D: Spansk uvished og ungarsk uberegnelighed

Spørgsmålene svæver om Danmarks to nøglemodstandere, Spanien og Ungarn.

Mate Lekai er en central spiller på Ungarns landshold, og ham har Danmark ofte haft kvaler med. Foto: Szilard Koszticsak/AP

Håndboldekspert Peter Bredsdorff-Larsens vurdering af gruppen:

»Her ligner, at Danmark går videre sammen med Spanien og Ungarn. Jeg synes godt, at danskerne kan tillade sig at betragte de indledende kampe mod de to som mellemrundeopgør.

Ungarn er en smule uberegnelige, i og med at de ikke har László Nagy, den store højre back fra Veszprém, med længere. Men det skal man ikke lade sig narre af. De har andre rigtig dygtige spillere på positionen, Gábor Ancsin og Zsolt Balogh. Så det er mere et forsvarsmæssigt tema, at han ikke er med. Ungarn har samtidig den fordel, at det i stor udstrækning er et klubhold. Både trænerstab og flere af spillerne er tilknyttet Veszprém.

Spanien er for mig er en dark horse. Det er et hold under rekonstruktion, og jeg vurderer, at både Danmark og Ungarn står stærkere. Selvfølgelig er Spanien en svær modstander og en af favoritterne til at komme i semifinalen, men der er nogle ubekendte, og det bliver interessant at se, hvordan de klarer den.

Tjekkerne har jeg ikke de store forventninger til. Faktisk tror jeg ikke, at de tager et eneste point, og derfor starter Danmarks jagt på semifinalen allerede i kampene mod Spanien og Ungarn.«

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her