»Hvis håndboldkampe varede 55 minutter, ville vi ligge i topto«

»Krise er et ord, vi sagtens kan bruge. Der er ingen tvivl om, at det har været skuffende.«

Det er kun et halvt år siden, at sportschef Sune Agerschou fra tribunen overværede sine spillere fra Ribe-Esbjerg HH – til alles overraskelse – kæmpe om at spille sig i DM-finalen.

Den storsatsende fusionsklub leverede i fjor klubbens bedste resultat nogensinde, men i denne sæson har sydvestjyderne ikke evnet at følge op på succesen. Trods indkøbene af profiler som Tim Winkler, Miha Zvivej og Yehia Elderaa har ambitiøse Ribe-Esbjerg HH blot vundet en af de seneste syv ligakampe. Med andre ord er klubben nu pointmæssigt tættere på direkte nedrykning end på en slutspilsplads.

»Der er en frustration på holdet, fordi vi indtil videre ikke har levet op til vores målsætninger. Det handler ikke om et forventningspres fra sidste sæson eller om manglende respekt for opgaverne. Det handler om manglende evner og utrolig mange skader på centrale pladser,« siger Sune Agerschou, hvis cheftræner heller ikke er tilfreds med situationen.

»Hvis håndboldkampe varede 55 minutter, ville vi ligge i topto. Men vi ligger, hvor vi gør, fordi vi ikke har været dygtige nok i slutningen af kampene,« siger Jan Leslie.

Siden oprykningen til ligaen i 2012 har heftig aktivitet været kendetegnede for Ribe-Esbjerg HH. Omsætningen er fordoblet på fire år til nu i alt 11,7 mio. kr., og i det seneste halvandet år er op mod 90 nye sponsorere samt 11 nye spillere og en træner kommet til klubben. Frem mod næste sæson er den islandske landsholdsspiller Runar Karason og den hjemlige ligas – statistisk set – bedste keeper, Søren Rasmussen, allerede blevet præsenteret, ligesom at klubben på rygtebørsen igen og igen kædes sammen med danske profiler.

»Vi har over tid fået en bedre trup og en stærkere økonomi, og derfor er forventningerne også blevet større. Det har vi det fint med, men vi har stor respekt for vores nuværende situation,« siger Sune Agerschou.

Han erkender presset, men understreger sin store optimisme. Det kræver dog en stime af sejre, hvis ikke gabet skal blive for stort.

»De næste tre-fire kampe vil afgøre, hvorvidt vi kan bevare troen på et slutspil, eller om vi må satse på at være utrolig heldige.«