*

Golf

Dansk golfspiller sikrede sig en ottendeplads i vildt vejr

Nicole Broch Larsen kom i top-10 i Auckland, selv om hun lavede fem bogeys på de sidste ni huller.

Nicole Broch Larsen sluttede på en delt ottendeplads, da fjerde og sidste runde af New Zealand Women's Open på LPGA Tour blev spillet færdig mandag i Auckland.

Golfturneringen, der skulle være sluttet søndag, blev udsat på grund af voldsomt vejr.

Nicole Broch Larsen indledte søndag fjerde runde med tre birdies på de første fem huller, men spillet blev senere indstillet på grund af regn, lynnedslag og voldsom vind.

Det gik mindre godt for danskeren, da spillet blev genoptaget mandag.

Nicole Broch Larsen måtte indkassere fem bogeys på de sidste ni huller, så hun sluttede i samlet 280 slag, otte slag under par.

- I dag er helt klart de sværeste vindbetingelser, jeg nogensinde har spillet i.

- Jeg kæmpede lidt med det hele derude på de sidste ni huller i dag, så jeg er rigtig tilfreds med at rejse hjem som T8 (delt nummer otte, red.) og min tredje top-10 i år, skriver hun på Facebook.

Turneringen blev vundet af canadieren Brooke Henderson i samlet 271 slag.

Danske Therese O'Hara blev delt nummer 54 i 290 slag.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
En ønskejul når livet er svært
Organisationen Ønske Jul hjælper hvert år hårdt ramte familier til at få en god jul. Siden 2012 har de sørget for, at midtjyske familier med ondt i livet også får en juleaften med alt, hvad der hører til. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her