*

Golf

Overraskende US Open-vinder var tæt på at droppe golfen

Amerikaneren Brooks Koepka skød sin golfkarriere i gang i Europa, men hjemve var ved at få ham til at opgive.

Brooks Koepka vandt sin karrieres hidtil suverænt største sejr, da han kunne løfte trofæet ved US Open 2017. Foto: David J. Phillip/AP

Den 27-årige Brooks Koepka vandt søndag sin karrieres hidtil suverænt største sejr, da han kunne løfte trofæet ved US Open.

- Det er ret fedt. Jeg synes, at jeg har været tæt på mange gange. Jeg vil ikke sige, at jeg har været uheldig. Jeg føler bare, at jeg aldrig helt fik gjort det færdigt, siger Koepka ifølge nyhedsbureauet AFP.

Brooks har som amerikaner taget en utraditionel vej til golfverdenens top ved at skyde sin karriere i gang på de europæiske baner i 2012.

Før han fik adgang til PGA-touren og European Tour, spillede Koepka mindre turneringer over hele Europa - langt fra sin amerikanske familie. Og det var netop familiens fravær, der var ved at sætte en stopper for golfkarrieren.

- Jeg ramte et lavpunkt, kort før jeg trådte ind på European Tour. Jeg ville bare hjem. Jeg ringede til min manager, og sagde at jeg ikke ville spille mere, siger US Open-vinderen.

- Jeg ville bare hjem. Jeg vil ikke sige, at det bare var hjemve. Jeg var træt af at spille golf. Træt af at rejse hele tiden. Jeg førte endda en turnering på det tidspunkt, men jeg ville bare hjem, siger Koepka.

Koepka siger desuden, at han var fast besluttet på, at han ikke ville forspilde sin chance for at tage sejren på den helt store scene søndag, hvor han vandt sin første majorturnering.

Koepkas superrunde sikrede sejr i US Open

- Jeg burde vinde mere, jeg er ikke tilhænger af at tabe, siger Brooks Koepka.

Den 27-årige amerikaner er de seneste år er blevet gode venner med sidste års US Open-vinder, Dustin Johnson.

Inden turneringens sidste runde ringede Johnson, der ikke selv klarede cuttet, og tilbød sin rådgivning til Koepka.

Med sejren på banen i Erin Hills følger 2,8 millioner dollar eller godt 14 millioner danske kroner.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Sherlock Holmes’ danske mareridt

Verdens største detektiv klarede de fleste opgaver med bravour – men i Danmark måtte han, eller rettere hans skaber, Arthur Conan Doyle, give op over for folk, der udnyttede ham.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her