Annonce
Golf

Bjerregaard halser efter i England efter golftriumf

Efter turneringssejren i Skotland er Lucas Bjerregaard torsdag delt nummer 79 i stor turnering i England.

Den danske golfspiller Lucas Bjerregaard har dårligt fordøjet sin seneste triumf på European Tour, før han er i gang igen med en ny turnering.

Torsdag gik Lucas Bjerregaard sin første runde i golfturneringen British Masters, efter at han søndag vandt Alfred Dunhill Links Championship.

Det skete dog langt fra med samme succes i golfkøllerne, da Lucas Bjerregaard gik i to slag over banens par på 72 slag.

På hul-3 måtte han notere sig en dobbeltbogey, og forinden havde Lucas Bjerregaard leveret en bogey og en birdie. Det blev efterfulgt af yderligere tre birdies, men også af yderligere tre bogeys.

Lucas Bjerregaard er dermed placeret på en delt 79.-plads, efter at et par spillere mangler at færdiggøre sidste hul på første runde.

Det kommer de først til fredag morgen, inden anden runde spilles, da spillet blev aflyst torsdag aften.

Foran ham ligger både Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen og Thomas Bjørn, der alle gik runden i et enkelt slag over par, hvilket rækker til en placering som nummer 60.

Den deles med en lang række spillere på en generelt skuffende dansk dag på golfbanen.

For Lasse Jensen var dagen helt skidt, da han brugte syv slag mere end banens par.

Lasse Jensen noterede sig en dobbeltbogey, seks bogeys og blot en enkelt birdie.

På den legendariske St. Andrews-bane i Skotland sluttede Lucas Bjerregaard søndag på 15 slag under par, da han vandt sin anden titel på European Tour.

Hans første titel kom sidste år, hvor han strøg til tops i Portugal Masters, og turneringssejren i Skotland senest kom lige i kølvandet på, at Thomas Bjørn som kaptajn og Thorbjørn Olesen som spiller var med til at sikre Europa Ryder Cup-trofæet.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her