Annonce
Golf

Danske golfamatører dufter VM-medalje i Irland

Danmark kan lørdag spille sig til VM-medaljer i golf for amatører, når sidste runde spilles ved VM i Irland.

I 2010 fik Danmark sølvmedalje ved VM i golf for amatører, og de danske golfspillere kan være på vej mod mere metal.

VM for amatører spilles i øjeblikket i Kildare i Irland og slutter lørdag.

Inden sidste og afgørende runde lørdag ligger det danske landshold således godt til, skriver Dansk Golf Union i en pressemeddelelse.

New Zealand er i front med en samlet score på 30 slag under banens par.

Derefter følger Spanien, USA og Thailand tre slag efter, mens Italien og Danmark er fire slag efter inden sidste runde.

Det danske hold består af de 17-årige tvillinger Rasmus og Nicolai Højgaard, der til daglig spiller i Gyttegård Golf Klub samt John Axelsen fra Sorø Golfklub.

VM i golf spilles hvert andet år, hvor de bedste amatører dyster om hæder i fire dage.

Det er resultaterne fra holdets to bedste spillere dagligt, der tæller i regnskabet.

Da Danmark fik sølv i 2010 var det med spillerne Morten Ørum Madsen, Lucas Bjerregaard og Joachim B. Hansen, der alle siden er blevet professionelle.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her