Annonce
Golf

Lettet Thorbjørn Olesen glæder sig til Ryder Cup

Olesen tog søndag den direkte plads på Europas Ryder Cup-hold og ser nu frem til at hente trofæet til Europa.

Thorbjørn Olesen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det var en storsmilende Olesen, der kom ud af klubhuset ved Silkeborg Ry Golfklub efter beskeden om, at pladsen på Europas Ryder Cup-hold var sikret.

I lidt over en time havde han spændt ventet på, at konkurrenten Matthew Fitzpatrick ville slå sit sidste slag.

Fitzpatrick havde en imponerende dag og sluttede med en samlet score på 16 slag under par, men det var ikke nok til at vinde og snuppe Ryder Cup-pladsen.

- Det føles rigtig godt. Jeg er meget lettet, og det er dejligt, det er ovre nu. Det har været en lang og hård uge, siger Olesen.

Han ser nu frem Ryder Cup, der har været målet hele sæsonen.

- Jeg glæder mig utroligt meget. Det har altid været en drøm for mig. Forhåbentlig kan vi hente trofæet tilbage til Europa, siger Olesen.

Hele ugen havde han understreget, at Ryder Cuppen ikke fyldte meget i hovedet på ham.

Søndag eftermiddag indrømmede han dog, at det havde været en smule svært at undgå.

- Jeg har prøvet ikke at snakke om det. Men det har været der hele ugen. Det er uundgåeligt. På Twitter, Instagram og alle steder har man fået det i hovedet, siger Olesen.

Ryder Cup spilles i Frankrig fra 28. til 30. september.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Biler
Ny DS3 Crossback debuterer som elbil
Den nye DS3 Crossback lanceres fra starten som elbil med en rækkevidde på 300 km. Avanceret udstyr og luksus skal udfordre de etablerede mærker. 
Se flere
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her