Annonce
Golf

Lee Westwood afviser at være i spil til Ryder Cup-plads

Trods sin nuværende førsteplads i Made in Denmark afviser Lee Westwood, at han kan komme på Ryder Cup-holdet.

Lee Westwood. Foto: Jon Super/AP

Golflegenden Lee Westwood spillede lørdag igen en fremragende runde ved Made in Denmark.

Med en samlet score på 16 slag under par har han overtaget førstepladsen inden finalerunden søndag.

Trods sin rolle på Ryder Cup-holdet som vicekaptajn, er snakken begyndt at falde på, om ikke Westwood i stedet fortjener en plads på holdet som spiller.

Søndag kan han, mens Ryder Cup-kaptajn Thomas Bjørn ser på, vinde Made in Denmark. Alligevel holder tanken om en Ryder Cup-plads ham ikke vågen om natten.

- De vil ikke have en gammel mand som mig. Jeg har spillet Ryder Cup ti gange. De vil have de unge ind. Der er andre, der er bedre at vælge end mig, siger Westwood.

Han var ovenpå i sit spil det meste af lørdagen med syv birdies, men sluttede af med en ærgerlig dobbeltbogey.

- Jeg spillede godt hele dagen. Jeg havde det sjovt derude. Det ville være dumt at fokusere på det sidste hul, siger Westwood.

Søndag vil han forsøge at spille uden pres og nyde dagen. En mærkværdig hjælp til det har han fundet i sin kæreste, Helen, der ved turneringen er med som caddie.

- Jeg gør det meste af mit caddie-arbejde selv. Men hun siger de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Det fungerer godt, siger han.

Vinder Westwood søndag, vil det være hans 24. European Tour-sejr. Senest vandt han i 2014 ved Malaysian Open.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her