Annonce
Golf

Dansker laver hole-in-one i Made in Denmark

Joachim B. Hansen lavede det magiske slag på tredje runde i den danske turnering Made in Denmark.

Joachim B. Hansen kommer formentlig til at huske dette års udgave af den danske golfturnering Made in Denmark.

For selv om danskeren ikke ligger så godt til i placeringerne, så gjorde han sig alligevel bemærket, da han på turneringens tredje runde lørdag lavede hole-in-one.

Den danske golfspiller startede dagen tidligt og leverede blandede præstationer på rundens første fem huller, hvor det blev til to bogeys, to birdies og en dobbelt bogey.

Danskeren gik sjette hul i par, inden han på syvende hul ramte bolden helt perfekt, så den røg i hul i første forsøg.

Hansen lå før lørdagens runde på en delt 55.-plads.

Den bedst placerede dansker i Made in Denmark-turneringen er Lucas Bjerregaard, der inden lørdagens runde ligger på en delt 9.-plads. Han starter sine 18 huller lørdag 11.43.

Ud over Hansen og Bjerregaard er Nicolai Tinning, Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Frederik Dreier og Niklas Nørgaard Møller også i aktion lørdag i den danske turnering.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her