Annonce
Golf

Olesen spillede sig op efter dårlig start på major

På de første ni huller var Thorbjørn Olesen tre slag over par i PGA Championship, men så fulgte fire birdies.

Golfspilleren Thorbjørn Olesen har fået en godkendt start på sæsonens sidste majorturnering, PGA Championship, der i år spilles i St. Louis i Missouri, USA.

Danskeren gik torsdagens første runde i 70 slag. Det svarer til banens par og rækker til en delt 48.-plads sammen med en række store navne som Tiger Woods, Sergio García og Rory McIlroy.

Efter de første ni huller lå Thorbjørn Olesen uden for top-100 i tre slag over par, men fire birdies samt en enkelt bogey på de afsluttende ni huller pyntede på scoren.

I den forgangne weekend blev Olesen nummer tre i den stærkt besatte WGC-Bridgestone Invitational, og gentager han præstationen denne uge, har han gode chancer for at kvalificere sig direkte til Europas Ryder Cup-hold, der i september møder USA.

Veteranen Thomas Bjørn, der er kaptajn for Ryder Cup-holdet, skulle også have deltaget i PGA Championship, men meldte torsdag fra på grund af et rygproblem.

Amerikaneren Gary Woodland gik torsdagens bedste runde i 64 slag. Det er seks under par. På andenpladsen i fem slag under par ligger landsmanden Rickie Fowler.

Den forsvarende mester, Justin Thomas fra USA, er nummer 33 i et slag under par.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Erdogan vil have mordere stillet for retten i Istanbul

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fremlagde ikke konkrete beviser for mordet på journalisten Jamal Khashoggi for tre uger siden, men kræver morderne stillet for retten i Tyrkiet. Mordet spiller ind i et magtspil om udviklingen i Mellemøsten.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her