Annonce
Golf

Stærk runde har sendt Thorbjørn Olesen mod toppen i Perth

Golfspilleren Thorbjørn Olesen gik fredagens runde fem slag under banens par.

28-årige Thorbjørn Olesen, der er eneste dansker i turneringen, lavede en birdie på første hul. Arkivfoto: Dave Thompson/AP

Thorbjørn Olesen havde en god fredag i Australien.

Den danske golfspiller brugte kun 67 slag på at komme rundt på Lake Karrinyup Country Club og gik dermed fem slag under banens par.

Den fornemme anden runde sender Thorbjørn Olesen mod toppen i European Tour-turneringen ISPS Handa World Super 6 Perth.

28-årige Olesen, der er eneste dansker i turneringen, lavede en birdie på første hul. På de resterende huller lavede han yderligere fem birdies, mens det solide spil blot førte til en enkelt bogey.

Præstationen rækker til en placering som delt nummer tre i turneringen. Torsdag var også en fin dag på kontoret for Olesen, der derfor samlet er syv slag under par.

Turneringen føres af australieren Brett Rumford og Lee Westwood fra Storbritannien.

De deler førstepladsen, da de begge samlet har gået de to første runder i otte slag under banens par.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Viden
Forskere: Nyopdaget asteroide er "flyttet" hertil fra fremmed solsystem
Ved hjælp af en computersimulering viser to forskere, at en ny 'immigrant' i vores Solsystem, asteroiden 2015 BZ509, kom fra et andet stjernesystem tidligt i Solsystemets historie. Men en dansk astrofysiker er skeptisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her