Annonce
Golf

Dansk golfspiller faldt tilbage i Sydafrika

Jeff Winther kom som eneste dansker videre til finalerunderne i Sydafrika, men han faldt 12 pladser tilbage.

Golfspilleren Jeff Winther røg ud af top-10, da anden runde af European Tour-turneringen BMW South African Open fredag blev spillet i Sydafrika.

Danskeren gik runden i 72 slag, hvilket svarer til banens par.

Med samlet 140 slag faldt Jeff Winther 12 pladser ned i den samlede stilling, så han er delt nummer 20 før weekendens finalerunder.

Den danske golfspiller, der gik første runde i 68 slag, leverede to birdies og to bogeys på fredagens runde.

Jeff Winther er samlet ni slag efter franske Adrien Saddier og englænderen Chris Paisley, der fører turneringen med et forspring på fire slag til nærmeste forfølger.

Lucas Bjerregaard gik anden runde i 71 slag, men han kom akkurat ikke med blandt de spillere, der skal spille finalerunderne lørdag og søndag.

Danskeren sluttede samlet som delt nummer 76 i 145 slag.

Samme placering opnåede Lasse Jensen, der gik anden runde i 74 slag.

Søren Kjeldsen fik spillet sig op efter torsdagens dårlige runde i 79 slag, da han brugte 67 slag på anden runde.

Det var dog ikke nok til at komme videre.

Heller ikke Morten Ørum Madsen kom videre, da han sluttede i samlet 147 slag, et slag dårligere end Søren Kjeldsen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Golf: Sörenstam vandt LPGA Championship
Annika Sörenstam har tilsyneladende fået det ønskede udbytte af sin deltagelse på PGA Tour, nemlig at forbedre sig som golfspiller. Søndag vandt hun for anden uge i træk på PGA Tour, denne gang endda en af kvindernes majors, LPGA Championship.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her