Hamilton frataget pole position

Lewis Hamilton blev diskvalificeret efter sejren i kvalifikationen til søndagens løb.

Artiklens øverste billede

McLaren-Mercedes-køreren Lewis Hamilton var hurtigst, da Formel 1-kørerne lørdag kørte kvalifikationen til det spanske grand prix, som bliver afviklet søndag i Barcelona.

Men den britiske eksverdensmester blev efterfølgende diskvalificeret for at stoppe på banen på grund af utilstrækkeligt brændstof i bilen.

Det må man ikke, og derfor blev det efter kvalifikationen besluttet, at briten skal starte bagest i løbet, der køres søndag. Venezuelaneren Pastor Maldonado starter i pole position.

Hjulpet tilbage

Ifølge de internationale regler skal kørerne nå i mål ved egen kraft med minimum en liter benzin i tanken. Englænderen havde 1,3 liter, men på daværende tidspunkt var han endnu ikke nået i mål, og han blev hjulpet tilbage til pitten.

I kvalifikationen var Hamilton lidt hurtigere end den venezuelanske overraskelse Pastor Maldonado (Williams-Renault).

Spanieren Fernando Alonso begynder søndagens grand prix fra en placering som nummer to i sin Ferrari.

Sidste års vinder, tyske Sebastian Vettel (Red Bull), må nøjes med at indlede løbet fra syvendebedste startposition.

Verdensmesteren fra 2011 gjorde det dog bedre end flere af de andre store navne.

Store overraskelser

Der var nemlig store overraskelser i kvalifikationen, eftersom både briten Jenson Button (McLaren-Mercedes), australieren Mark Webber (Red Bull) og brasilianeren Felipe Massa (Ferrari) blev siet fra før tredje og sidste kvalifikationsrunde.

Mark Webber, som vandt det spanske grand prix i 2010, har de seneste to år indledt løbet fra pole position.

Formel 1-sæsonen har hidtil udfoldet sig på en meget spændende måde med fire forskellige vindere af sæsonens fire første grand prix'er.

Sebastian Vettel fører i VM-stillingen med 53 point foran Lewis Hamilton, som har 49 point.

Mark Webber er nummer tre med 48 point.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.