Dansk topkører død efter styrt

41-årige Thomas Harding, der søndag forulykkede under et motorcykelløb, døde få timer senere.

Artiklens øverste billede
Den 41-årige Thomas Harding, der søndag forulykkede under et motorcykelløb på Padborg Park, er afgået ved døden.

Den 41-årige motorcykelkører Thomas Harding, der søndag eftermiddag forulykkede under et Road Racing-løb på Padborg Park, er afgået ved døden.

Morten Alstrup, pressechef for løbet, modtog meddelelsen om Thomas Hardings død klokken 16.43.

”Vi fik at vide, at han var afgået ved døden, men der er endnu ingen detaljer om, hvad det skyldtes. Men man kunne forestille sig, at han døde af en kombination af brud og indre blødninger,” siger han til jp.dk.

Konen var ved hans side

Thomas Harding, der var en af de tre, bedste kørere i den såkaldte Super Bike-klasse i Danmark, kolliderede søndag klokken 12.56 med et autoværn.

Han blev efterfølgende ramt af sin motorcykel, og efter at læger og officials havde undersøgt ham blev han fløjet til sygehuset i den nordtyske by Flensborg, hvor han døde.

Hans kone overværede motorløbet, og ifølge Morten Alstrup var hun ved hans side, da han døde på sygehuset.

Chok på Padborg Park

Morten Alstrup forklarer, at folkene på Padborg Park generelt har været ”meget fattede”, men at enkelte personer er i behandling for chok.

”De pårørende og en enkelt official, der så ham efter ulykken, har fået psykologhjælp,” siger han til jp.dk og understreger, at han endnu ikke ved, hvordan man vil minde ham.

"Vi vil Thomas Harding som en stor sportsmand, som der altid har stået stor respekt om. Både på det sportslige og det personlige plan, hvor han gjorde et stort arbejde for motorcykelsporten," siger Morten Alstrup.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen