Hans Andersen har fået køreglæden tilbage

Hans Andersen har en målsætning, der hedder, at han skal køre med om medaljer i årets VM-serie i speedway. Efter de første grandprix-løb havde danskeren ikke meget at have sin optimisme i, men med en tredjeplads ved årets femte grandprix-afdeling i Cardiff er humøret tilbage hos Hans Andersen.

Artiklens øverste billede

- Jeg har virkelig savnet at have det sjovt med at køre i sæsonopstarten, så det er virkelig rart at være tilbage og vinde heat. Jeg kan tage en tredjeplads med herfra og kan kigge fremad. Det ser godt ud, sagde Hans Andersen.

Episoden, hvor Hans Andersen stødte sammen med Nicki Pedersen, der efterfølgende blev udelukket fra semifinalen af aftenens dommer, havde Hans Andersen ikke så meget at fortælle om.

- Dommeren har jo truffet sin beslutning, så jeg har ikke så meget at sige til det, sagde Hans Andersen.

I den samlede VM-stilling har Andersen 38 point på ottendepladsen, mens landsmanden Nicki Pedersen har 52 point på femtepladsen. Jason Crump fører serien og har skrabet hele 98 point til sig.

Næste grandprix-afdeling køres den 1. august i Letland.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen