Kevin Magnussen slap med skrækken

Der blev ikke behov for at skifte gearkasse på Kevin Magnussens racer.

Artiklens øverste billede
Foto: Haas F1 Team

SPIELBERG

Kevin Magnussens uheld under kvalifikationen kunne have fået konsekvenser for dagens grandprix i Spielberg i Østrig.

Under uheldet knækkede et hjulophæng, og bilen bankede ned i asfalten.

Slaget betød, at Kevin Magnussen var bekymret for, om der skulle skiftes gearkasse på bilen, men Haas oplyser søndag, at teamet slap med skrækken.

Kevin Magnussens bil hang slemt med næbbet, da baghjulsophænget knækkede. Foto Darko Bandic/AP

Et skift af en gearkasse i utide koster en straf, hvilket seneste blev illustreret ved, at Mercedes’ Lewis Hamilton i dag starter på ottendepladsen, selvom han kvalificerede sig som nummer tre. Briten modtog en straf på fem placeringer i startgridden, og det var en lignede straf, som Kevin Magnussen stod overfor i går, men Haas-teamet har arbejdet hårdt på at få bilen gjort klar, uden at det blev nødvendigt at ofre en gearkasse.

Allerede lørdag håbede Haas-teamchef, Günther Steiner, at Kevin Magnussen ville beholde den 15.-plads i startgridden, som hans fine indsats i første kvalifikationsrunde – Q1 – trods alt berettigede ham til.

»Jeg håber, at Kevin starter som 15’er, for så kan vi stadig køre efter point. Bilen er ret hurtig og har været solid hele weekenden. Det er ret uheldigt med den defekt, for vi har ikke haft andre problemer, og jeg har ikke opgivet, at Kevin får point, selvom han starter 15’er,« sagde Günther Steiner.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen