Michael Christensen kørte i barrieren i sin Porsche under Le Mans 2017
Michael Christensen er ude af Le Mans efter en kørerfej.
Den danske Porsche-fabrikskører, Michael Christensen, er kendt for at være en rolig gut, der ikke tager chancer på banen, men omkring kl. 4 i nat svigtede koncentrationen for den 26-årige dansker under 2017-udgaven af Le Mans.
I et sving mistede han herredømmet, og så bragede bilen ind i barrieren. Bilen gravede sig ned i gruset og blev efterfølgende hejst ud over barrieren.
Inden da var Michael Christensen ellers blevet rost af Porsche-cheferne for at være en af de mest stabile kørere i klassen.
Uheldet skete på et tidspunkt, da Michael Christensens Porsche ellers lå som nummer et og altså var med til at køre om sejren i GTE-pro-klassen, der har vist sig at være den klart mest spændende i dette års udgave af Le Mans.