Fortsæt til indhold
Formel 1

Jan Magnussen: »Stemningen er super. Nu skal vi i gang«

Den danske Corvette-kører er afslappet, men særdeles klar til Le Mans.

De første timer af årets Le Mans kan Jan Magnussen sidde nogenlunde ro og mag i pitten og vendte på, at det bliver hans tur til at komme i bilen.

Det er nemlig en af holdkammeraterne, som får lov at starte, inden den danske veteran ventes at komme i gang omkring klokken 17 første gang.

Da han ikke er i bilen fangede TV2s reporter ham i pitten kort før løbsstart, hvor den danske kørers megen erfaring blev lagt til side til fordel for ren begejstring over endelig at skulle i gang.

»Stemningen er super. Al den larm og alt andet er bare fantastisk. Nu skal vi i gang,« sagde danskeren inden han uddybede lidt om startens betydning:

»Hvad du vinder eller taber i starten betyder ikke så meget.«

TV2s reporter spurgte også, hvordan det er at skulle se en anden kører starte løbet i Corvetten:

»Det er meget afslappet. Ikke noget stress fra nogen sider. Der bliver bare gået til den, men det foregår nogenlunde. Men hele klassen er så tæt, at man skal lede efter en fordel med det samme.«