Nu vil Kevin Magnussen og hans tidligere manager forsøge at finde et kompromis

Den første dag i sagen mellem Kevin Magnussen og hans tidligere manager er slut.

Artiklens øverste billede
Foto: Claude Paris/AP

Den første dag i Københavns Byret i sagen mellem Kevin Magnussen og hans tidligere manager, Dorte Riis Madsen, blev en kort fornøjelse. I hvert fald for alle andre end de involverede parter.

Sagen er nemlig overgået til mægling. Det betyder, at parterne i sagen er blevet enige om, at de vil forsøge at finde et kompromis.

Det vil altså være et alternativ til en retssag. Nu skal en upartisk tredjepart i stedet hjælpe parterne videre i forhandlingerne om et kompromis. I dette tilfælde vil tredjeparten være en dommer ved Københavns Byret, men pressen og andre udover de involverede bliver ikke inviteret med til de forhandlinger.

Dommeren har ikke mulighed for at træffe en afgørelse i sagen, men skal hjælpe de to parter med at finde frem til en løsning, som alle er tilfredse med.

Det er Dorte Riis Madsen, der har sagsøgt Kevin Magnussen for misligehold af managerkontrakten mellem de to. Dorte Riis Madsen kræver bl.a. 20 pct. af alle Kevin Magnussens indtægter i forbindelse med racerløb fra 1. september 2015 til og med 30. juni 2021.

Kevin Magnussen var ikke selv mødt op i retten torsdag, men det var til gengæld Dorte Riis Madsen.

Samarbejdet mellem Kevin Magnussen og Dorte Riis Madsen begyndte tilbage i 2008. Her indgik Dorte Riis Madsen og Kevin Magnussen en managerkontrakt, der gav Dorte Riis Madsen ret til 20 pct. af Kevin Magnussens indtægter i forbindelse med racerløb.

I 2010 investerede Bestseller-koncernen i Kevin Magnussens racerkarriere, og i den forbindelse stiftede Bestsellers adm. direktør, Anders Holch Povlsen, og Kevin Magnussen anpartsselskabet Racingselskabet, hvor alle indtægterne fra Kevin Magnussens karriere skulle samles. Samtidig opgav Dorte Riis Madsen sin ret til 20 pct. i provision mod i stedet at modtage en fast, årlig løn på 800.000 kr. som direktør af Racingselskabet.

Men ifølge Dorte Riis Madsen har hun reelt ikke fungeret som selskabets direktør siden juli 2015, og derfor mener hun, at det er aftalen om de 20 pct. i provision, der bør gælde. Det fremgår af påstandsdokumenterne i sagen, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Det er uvist, hvor mange penge Dorte Riis Madsen kræver - bl.a. fordi pengene frem til 2021 endnu ikke er blevet tjent - men flere medier rapporterer, at Kevin Magnussens årlige løn fra Haas ligger på mellem syv til ti mio. kr.

Kevin Magnussen har svaret igen med anklager om, at Dorte Riis Madsen ikke har levet op til sin rolle som Magnussens manager. Det fremgår af processkriftet i sagen, som Jyllands-Posten også har fået aktindsigt i. Her beskylder Kevin Magnussen sin tidligere manager for at have modarbejdet og direkte skadet hans karriere.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.