Kevin Magnussen er tættere på at få en bil at køre Formel 1-ræs i

Haas fik sin nye racer gennem den tvungne kollisionstest, og teamet nørkler videre inden sæsonens første løb.

Artiklens øverste billede
Kevin Magnussens kommende teamkammerat, Romain Grosjean, dirigerer Haas-raceren gennem en kurve i det amerikanske grandprix. Foto: AP

Bilen er ikke færdig.

Den er faktisk langt fra færdig, og sådan skal det være i motorsport.

Kendere siger, at den sidste skrue først skal strammes, umiddelbart før raceren forlader pitten og triller ud på banen, men med knap to og en halv måned til det første løb i Formel 1-sæsonen er Haas og Kevin Magnussen alligevel kommet et stort skridt videre i udviklingen af en ny racer.

I weekenden kom det amerikanske team helskindet gennem crashtesten – kollisionsprøven, der er obligatorisk for samtlige hold i motorsportens fineste klasse.

Bilen skal faktisk laves stærkere og bestå af større konstruktioner, end de optimalt set vil have, så derfor laver man altid bilerne lige til grænsen.

John Nielsen, , ekspertkommentator hos Viasat, om den obligatoriske kollisionstest

»Man har sådan grundlæggende en følelse af, at alt skal efterprøves indtil sidste øjeblik, men det er vigtigt at få overstået crashtesten så hurtigt som muligt. For det første er det ikke en formsag at få bilen godkendt, for det andet er det helt afgørende for forberedelserne til sæsonen, for hvis ikke crashtesten bliver bestået, må bilen ikke køre,« fastslår John Nielsen, ekspertkommentator hos Viasat.

»Kravene er strenge, og crashtesten er ret beset en belastning for dem, der arbejder på at skabe så god en aerodynamik på raceren som muligt. Bilen skal faktisk laves stærkere og bestå af større konstruktioner, end de optimalt set vil have, så derfor laver man altid bilerne lige til grænsen. Derfor holder de ikke altid til testen, og så skal man hjem og ændre designet. Derfor er det her en meget positiv nyhed for Kevin Magnussen og teamet, for det giver arbejdsro.«

Alt andet havde nok også skabt en smule panik hos Haas, der havde sat næsen op efter en smertefri eksamen.

Trods status af debutant fik holdet en imponerende begyndelse på 2016 med en femteplads i det første grandprix og point i de første tre løb, hvorefter resultaterne begyndte at falme, som et udslag af at størstedelen af den interne fokus tydeligvis blev rettet mod 2017.

Mange markante ændringer

For at skabe hurtigere og mere aggressive racere bliver Formel 1-reglerne ændret markant. Længere næsepartier, bredere frontvinger, mere downforce og bredere dæk forventes at kappe mellem tre og fem sekunder af omgangstiderne, men alle forandringerne har også presset ingeniørerne så meget, at Haas altså tidligt begyndte at tænke fremtid og eksempelvis brugte hovedparten af de tilladte ture i vindtunnellen på at udvikle 2017-modellen i stedet for at forbedre 2016’eren.

Alle disse bestræbelser er dog påvirket af, at Haas indtil videre har valgt at købe alle komponenter ude i byen, bortset fra de dele som teamet ifølge reglementet selv skal producere. Hjulophæng, motor, gearkasse og kølesystemer kommer fra Ferrari, mens aerodynamik og chassiset udvikles hos Dallara.

»Derfor er det et kæmpe puslespil for Haas at få den bil, som man ønsker sig. Ved at producere selv har man mere kontrol over det hele, man har mindre risiko for at blive ramt af fejl i kommandogangene, og man kan få det design, som man ønsker sig. Fordelen ved at købe er, at det er billigere at købe end at investere i meget dyre maskiner, der kun skal producere fem Formel 1-biler og så ellers bare skal stå ubenyttede,« bemærker John Nielsen.

»Det påvirker også Kevin Magnussen. På den ene side må han få større medindflydelse, fordi teamet ville have ham og gav ham to år, på den anden side har holdet altså begrænsede muligheder for at ændre ned i mindste detalje.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.