Kevin Magnussen blev nummer 16 i Canada

Kevin Magnussen arbejdede sig op fra sidstepladsen til nummer 16 i Montreal, hvor Lewis Hamilton vandt igen.

Artiklens øverste billede
Lewis Hamilton vandt Formel 1-løbet i Canada. Foto: Ryan Remiorz/AP

Kevin Magnussen (Renault) sluttede på 16.-pladsen i Canadas Formel 1-grandprix søndag aften dansk tid.

Dermed blev det ikke til point for danskeren, der kunne se Lewis Hamilton (Mercedes) sejre i en tæt dyst med Sebastian Vettel (Ferrari) på den populære Gilles Villeneuve-bane i Montreal.

Vettel tog andenpladsen efter Hamilton, der dermed kopierede succesen fra i fjor, hvor briten også sejrede i Canada.

Verdensmesteren hentede sin anden sejr i træk denne søndag i sæsonens syvende grandprix, da han også vandt senest i Monaco.

Nico Rosberg (Mercedes) kom aldrig til at spille en afgørende rolle i kampen om sejren i Canada efter en dårlig start og en punktering undervejs i løbet.

I den samlede stilling fører Nico Rosberg med 116 point, mens Lewis Hamilton ligger på andenpladsen med 107 point. Kevin Magnussen har seks point på 15.-pladsen.

De to Mercedes-kørere missede ellers starten totalt, da Sebastian Vettel overhalede begge fra tredje position, mens Hamilton og Rosberg kun fokuserede på hinanden fra første og anden position.

Det betød, at Rosberg dumpede langt tilbage, mens Kevin Magnussen i den anden ende arbejdede sig et par pladser frem.

Magnussen måtte starte sidst som følge af uheldet ved lørdagens træning, hvor danskeren smadrede venstre side af Renault-raceren, da han kørte ind i barrieren. Dermed gik Magnussen glip af kvalifikationen og måtte starte fra pitten.

Efter de første ni omgange blev danskeren overhalet af Rio Haryanto (Manor).

Sebastian Vettel kørte hurtigt i pit og skiftede dæk, hvilket betød, at Lewis Hamilton efter 13 omgange var i front.

Magnussen lå nummer 15 efter 17 omgange i takt med, at flere kørere valgte at køre i pit, og kort efter måtte Renault-holdkammeraten Jolyon Palmer udgå som følge af en utæt slange.

Magnussen leverede langsomme omgangstider, men efter 29 omgange fik danskeren mere fart og lå og kæmpede om pladserne bagude.

Vettel gav den gas og kørte ind på verdensmesteren og tog føringen, da Hamilton kørte i pit og skiftede dæk.

Taktikken var at nøjes med et enkelt pitstop modsat Vettel, der kørte i pit for anden gang efter 38. omgang.

Det gav Hamilton et forspring på næsten otte sekunder, men Vettel kørte ind på forspringet i et slag, der handlede om dæk og taktik i Montreal.

Magnussen skiftede til de hurtigste dæk efter 40. omgang og indtog 16.-pladsen, som han holdt til mål.

Hamiltons dæk var hårdt prøvet, da Vettel barberede forspringet til 4,5 sekunder, men en kørefejl forærede Hamilton et par sekunder, og verdensmesteren holdt føringen over målstregen.

Sæsonens ottende grandprix køres i Aserbajdsjan 19. juni.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.