Her er Tom Kristensens nye Audi-job
Audi har defineret Tom Kristensens nye rolle for autosportsteamet.
Allerede da Tom Kristensen for et par uger side fortalte, at han stoppede karrieren, stod det klart, at han ville fortsætte i en eller anden rolle hos Audi.
Og den rolle blev afsløret onsdag aften ved en gallafest for Audi, skriver Autosport.
Ud over sin rolle som Audi-ambassadør skal Tom Kristensen sørge for, at Audi-kørerne er i topform.
»Tom bliver ansvarlig for at organiserer alle aktiviteter omkring fysisk og psykisk sundhed for vores kørere, og hvad vi gør i vores medicinske afdeling,« siger Audi-chef Wolfgang Ullrich til Autosport.
Rollen synes at passe godt til Tom Kristensen, der ofte er blevet fremhævet for sine minutiøse forberedelser, og netop hans egen form har været en af årsagerne til, at han har kunnet fortsætte på højt plan, indtil han blev 47 år.
»Det har altid været en del af min livsstil at være i form, og jeg vil sørge for, at vi har et hold af kørere, som er i så god form, som de han være, både fysisk og psykisk,« siger Tom Kristensen.