Tom K: »Jeg kunne godt have fortsat«
Tom Kristensen stopper, mens han er fysisk på toppen.
Det er en kører på toppen, der stopper sin karriere. Ikke bare på toppen af podiet – han vandt Le Mans i 2013 – men også fysisk.
»Det er vigtigt for mig, at jeg kan stoppe, mens jeg kører, og jeg føler, at jeg kan se mig selv og alle omkring mig i øjnene. Jeg kunne godt have fortsat, men det er det helt rigtige tidspunkt at stoppe med at være i cockpittet,« siger Tom Kristensen.
Han fortæller, at han skal være ambassadør for Audi, men først er der lige et sidste løb.
»Det har også været vigtigt for at mig at melde ud nu, for det har altid været vigtigt for mig at stoppe, lige før jeg kører mit sidst løb, og det bliver altså før World Endurance Championship i Brasilien i den følgende weekend,« siger Tom Kristensen.
Løbet foregår i Sao Paulo den 30. november. Tom Kristensen ligger på en 4. plads med meget lille chance for at vinde det samlede verdensmesterskab.