Magnussen risikerer startlussing
En brøler kan sende Kevin Magnussen ned som sidste startende i søndagens Formel 1-løb.
Melbourne
En fjerdeplads, en vellykket debut og lykønskninger alle vegne fra.
Efter karrierens første Formel 1-kvalifikation havde Kevin Magnussen ikke svært ved at smile ved tanken om at starte helt forrest i sæsonpremieren søndag, men udsigten viste sig hurtigt at kunne blive anderledes dunkel.
Tog han foden af gassen?
Ud på aftenen lokal tid beordrede dommerne nemlig McLaren-køreren til at stille til krisemøde, da han var under mistanke for at have dummet sig i anden del af kvalifikationen og risikerer at blive smidt helt ned som sidst startende af de 22 kørere. Mod slutningen mistede Kimi Raikkonen kontrollerede og bankede sin Ferrari ind i væggen, hvorefter de officials begyndte at vifte med gule flag som signal om fare og pligt til at sænke farten.
På dette tidspunkt var Kevin Magnussen imidlertid ikke sikker på at slutte blandt de 10, der fik lov at deltage i tredje og sidste slag om de bedste startplaceringer, og anklagen lyder nu på, at han forsømte at tage foden af gassen i sving nummer tre og fire.