Kevin Magnussen frygter ikke travl løbskalender

Juli byder på en travl periode med fire Formel 1-grandprixer. Kevin Magnussen ser dog frem til udfordringen.

Artiklens øverste billede
Kevin Magnussen befinder sig på 12.-pladsen i Formel 1 med 15 point efter ni løb. Han ser frem til en travl måned i juli, som byder på hele fire grandprixer. Foto: Andre Pichette/Ritzau Scanpix

Når Kevin Magnussen sammen med Haas indtager britiske Silverstone i weekenden, bliver det samtidig startskuddet til en travl måned i juli med hele fire Formel 1-grandprixer i kalenderen.

Mens programmet for nogen kan virke svært overskueligt, er Kevin Magnussen ved godt mod. Han ser ovenikøbet frem til det tætte program.

Det fortæller han til Haas på holdets hjemmeside.

- Det kommer til at blive en hård måned for holdet. Især mekanikerne. For kørerne er det ikke noget problem, så det er ikke noget, jeg frygter overhovedet. Faktisk ser jeg frem til det.

- Hvis du har et dårligt løb, er der et nyt lige rundt om hjørnet, og så er det i øvrigt virkelig rart, at løbene bliver kørt i Europa.

- Du kan rejse til løbet torsdag morgen, og for manges vedkommende kan man være hjemme søndag nat. Det føles nemmere end at skulle køre to løb i Asien på en måned, siger han.

Mens der er begejstring at spore hos Magnussen, ser holdkammeraten Mick Schumacher mindre optimistisk på de kommende løb.

- Det kommer helt sikkert til at blive hårdt. Vi ved, hvor hård en løbsweekend er, og nu kommer vi til at få mange af dem.

- Det er udmattende for alle, så det gælder om at lægge sig i selen, når det er nødvendigt, men også at trække stikket, så man ikke løber tør for energi, lyder det fra Mick Schumacher.

I løbet af juli skal Kevin Magnussen og Mick Schumacher køre løb i England, Østrig, Frankrig og Ungarn.

Kevin Magnussen befinder sig på 12.-pladsen med 15 point efter ni løb. Sæsonen består af i alt 22 løb.

Holdkammeraten Mick Schumacher har endnu ikke hentet point for Haas.

Grandprixet på Silverstone køres søndag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.