Kevin Magnussen håber at kvalificere sig i top-ti i Miami

Kevin Magnussen kalder træningsdag i Miami interessant og er klar til justeringer inden kvalifikationsløb.

Artiklens øverste billede
Kevin Magnussen er positiv inden tredje og sidste kvalifikationsrunde lørdag, inden der søndag køres Grand Prix i Miami. Foto: Greg Nash/AFP

Danske Kevin Magnussen er glad efter fredagens Formel 1-træning i Miami.

- Det har været en interessant dag med en ny bane, at prøve at lære den at kende og få styr på balancen så hurtigt som muligt, siger han i en pressemeddelelse på Haas’ hjemmeside.

Magnussen sluttede som nummer ni i første træningsrunde og nummer ti i anden runde, og han håber, at han kan forblive i top-ti, når der lørdag skal køres kvalifikation.

- Forhåbentlig bliver vi i top-ti. Vi kommer til at lave nogle ændringer, men det gør alle, så vi får se, siger han.

Danskeren synes, at det gik godt på de hurtige dele af banen.

- Det er normalt ikke der, vi mener, at vores styrke er, så lad os se, om vi kan prøve at forbedre os på de langsommere strækninger i morgen (lørdag, red.), lyder det fra Formel 1-køreren.

Lørdag er der en tredje træningsrunde og kvalifikation, inden løbet køres søndag i den amerikanske storby.

Haas-teamchef Guenther Steiner er også tilfreds efter fredagens træning.

- En spændende session på en ny bane med mange ting at lære. Jeg tror stadig, at vi kan forbedre os, men alt i alt er jeg rimelig glad med den viden, vi fik i dag, siger han.

Magnussens holdkammerat Mick Schumacher blev henholdsvis nummer 19 og 15 i de to træningsrunder.

I pressemeddelelsen fra Haas siger han, at han har lært meget af træningsrunderne, og at han glæder sig til kvalifikationen lørdag.

Når Miami søndag lægger bane til Formel 1-løbet, er det første gang, at byen er vært for et løb i kongeklassen.

Søndagens løb er det femte Formel 1-grandprix i denne sæson.

Kevin Magnussen ligger op til løbet på 10.-pladsen i Formel 1 med 15 point.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.