Magnussen efter nye VM-point: Ikke helt skidt

Kevin Magnussen har nu scoret VM-point i tre ud af fire løb. Derudover fik han point i sæsonens første sprint.

Artiklens øverste billede
Magnussen gled lidt tilbage, men holdt sig i top-10. Foto: ANDREJ ISAKOVIC / AFP

Kevin Magnussen sikrede sig søndag VM-point for tredje gang ud af fire mulige i sæsonens hidtidige Formel 1-grandprixer.

Det kastede smil af sig i målområdet på Imola-banen i Italien, hvor danskeren også fik point i sprintløbet lørdag.

- En weekend med point i både sprintløbet og hovedløbet er ikke helt skidt.

- Et par af de konkurrerende teams kom med opgraderinger til deres biler i denne weekend, og det gjorde vi ikke, så det bliver spændende at se, hvad der sker, når vi kommer med vores første, siger Kevin Magnussen til TV3+.

Med den dobbelte pointhøst via en ottendeplads lørdag og en niendeplads søndag er han nu oppe på 15 VM-point i alt og ligger nummer ti i kørernes VM-stilling.

Undervejs i søndagens løb lå han endda helt oppe som nummer fem efter en god start, hvor han udnyttede, at blandt andre Carlos Sainz (Ferrari) og Daniel Ricciardo (McLaren) ramte hinanden i kampen ned gennem et sving.

- Jeg fik en god start i regnvejret og havde ok pace, siger Kevin Magnussen.

Danskeren røg dog i forsvarsposition, efterhånden som banen tørrede op.

Først gled han tilbage til syvendepladsen, og efter sit første dækskifte efter 18 omgange var han nummer otte.

30 omgange senere bragede også Yuki Tsunoda (AlphaTauri) forbi, og danskerens omgangstider på niendepladsen var ikke konkurrencedygtige nok til at avancere, men dog gode nok til at holde resten af feltet bag sig.

- Omkring pitstoppet var vi lidt for langsomme om at komme ind, og vi havde ovenikøbet også et langsomt pitstop.

- Derefter var også Tsunoda hurtigere end mig, men uden det langsomme pitstop havde vi måske været foran Vettel (der sluttede på ottendepladsen, red.), men mere var der nok ikke i det, siger Magnussen til TV3+.

Max Verstappen vandt sæsonens fjerde løb foran Red Bull-kollega Sergio Perez.

Næste VM-afdeling afvikles i USA om to uger.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.