Magnussen tog point igen - Ferrari kvajede sig på hjemmebane

Red Bull var stærkest fra start til slut på Imola i årets fjerde løb, hvor Kevin Magnussen hentede to point.

Artiklens øverste billede
Foto: ANDREJ ISAKOVIC / AFP

De italienske fans drømte om en stor Ferrari-triumf på hjemmebane. Men verdensmester Max Verstappen og Red Bull spolerede den italienske fest.

Hollænderen tog sejren i søndagens grandprix på Imola foran teamkammerat Sergio Perez, som sørgede for fuldt hus til Red Bull. Verstappen fik således også pointet for hurtigste omgang i løbet.

Da han også vandt lørdagens sprintløb fik han det maksimale ud af weekenden. Ferraris Charles Leclerc fører dog stadig samlet trods en skuffende sjetteplads i grandprixet. Han er 27 point foran Verstappen.

Med danske briller var det også et godkendt løb. Kevin Magnussen (Haas) manglede lidt fart i forhold til nogle konkurrenter, men han endte for tredje gang i sæsonens fire grandprixer med at hente point. Det blev til to point med en niendeplads.

Sammen med det ene point fra lørdagens sprintløb fik Magnussen altså tre point ud af weekenden i Italien. Det bringer ham op på 15 point på tiendepladsen i VM-stillingen.

Banen var stadig meget våd, da starten gik. Det gav præcis det drama, man kunne forvente.

Carlos Sainz’ Ferrari og Daniel Ricciardos McLaren fik kontakt, så begge havnede i gruset. Det udnyttede Kevin Magnussen fra ottende startposition til at avancere til femtepladsen efter en glimrende start.

Det gav nogle omgange med safetycar, men da løbet kom i gang igen, kom Magnussen under hårdt pres bagfra, som vejen tørrede op.

Mens Verstappen i front lagde afstand til teamkammerat Sergio Perez og Charles Leclerc (Ferrari), så kunne Magnussens Haas-racer ikke holde George Russell (Mercedes) og Valtteri Bottas (Alfa Romeo) bag sig.

Magnussen blev også overhalet under en pitstoprunde af Sebastian Vettel (Aston Martin), og derfra blev det mere en kamp for at holde den ottendeplads, han også startede på.

Banen tørrede hurtigt op, og det truende regnvejr, som gav samtlige hold taktiske hovedbrud både før og under løbet, holdt sig væk.

Yuki Tsunoda (Alpha Tauri) nåede også forbi Magnussen, som kortvarigt kom op som otter igen ved Charles Leclercs afkørsel.

Den VM-førende monegasker kom forbi igen, men hans jagt på andenpladsen, som var målet, inden han spandt rundt, var forbi.

Verstappen og Perez i front kørte sikkert en stor triumf hjem, så den forsvarende verdensmester fra Holland kunne bide af Leclercs forspring i den samlede VM-stilling.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.