Hang i med det yderste: Point til Magnussen i sprintløb

Det endte med et enkelt point for Kevin Magnussen (Haas) i lørdagens Formel 1-sprintløb i Italien.

Artiklens øverste billede
Foto: ANDREJ ISAKOVIC / AFP

Kevin Magnussen blev nummer otte i lørdagens sprintløb i Formel 1 på Imola-banen. Dermed høster Haas-køreren et enkelt point til den samlede stilling, da der var point til kørerne i top-8.

Søndag kan Magnussen hente flere point, når selve grandprixet køres i Italien.

Der var drama i begyndelsen af sprintløbet, da det hele blev skudt i gang, og der var tæt kontakt mellem flere biler.

Magnussen forsvarede stædigt sin startposition som nummer fire på første omgang, da der var tæt trafik bag danskeren.

McLaren-køreren Daniel Ricciardo forsøgte at overhale Magnussen, men danskeren lukkede af. Ricciardo og Magnussen fik kontakt med hjulene, men begge blev på banen.

Magnussen holdt fast i fjerdepladsen i et godt stykke tid, men efterhånden begyndte de nærmeste rivaler at passere danskeren, som endte med at miste fire placeringer.

Max Verstappen fra Red Bull vandt sprintløbet og høstede otte point. Men det var først mod slutningen af de 21 omgange, at Verstappen tog førstepladsen og dermed snuppede pole position i søndagens grandprix.

Charles Leclerc fra Ferrari blev overhalet af Verstappen på næstsidste omgang og endte som toer. Det giver syv point til VM-stillingen, som Leclerc stadig topper med 78 point.

Nummer to er holdkammeraten Carlos Sainz, der blev firer i sprintløbet og nu har 38 point i den samlede stilling.

George Russell (Mercedes) høstede ingen point i sprintløbet med sin 11.-plads og er nu samlet treer med 37 point.

Magnussen er samlet nummer ti i VM-stillingen med 13 point.

Grandprixet i Imola er det første af tre i denne sæson med et sprintløb lørdag, der skal afgøre startplaceringerne søndag.

Konceptet blev indført i 2021, men er blevet ændret en smule til den nye sæson.

Således får de otte bedste kørere i sprintløbet point til VM-stillingen mod kun top-3 i sidste sæson.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.