Ekspert: Magnussen laver om på rangordenen i Formel 1

Haas og Kevin Magnussen kan blive sæsonens store eventyr i Formel 1, mener elitechef i dansk bilsport.

Artiklens øverste billede
Kevin Magnussen skal i denne weekend køre sæsonens andet Formel 1-grandprix. Det foregår i Saudi-Arabien. Her skal Magnussen følge op på femtepladsen i Bahrain. Foto: Ahmed Yosri/Reuters

Kevin Magnussen har fået en Haas-bil, der fungerer og kører stærkt i et langt Formel 1-grandprix.

Det vurderer Bo Baltzer, elitechef i Dansk Automobil Sports Union (Dasu), efter at have set Magnussen hente en femteplads i sæsonens første løb i Bahrain i sidste weekend.

Haas gik fra at være det absolut dårligste hold i sidste sæson til at blande sig i pointene i denne sæsons første løb.

Magnussen slog kørerne fra Alfa Romeo, Alpine, Aston Martin, McLaren, AlphaTauri og Williams. Red Bulls biler var hurtigere, men udgik til slut, mens Ferrari og Mercedes snuppede placeringerne i top-4.

- Kevin var best of the rest. Kun de tre største teams var hurtigere.

- Han kunne tilmed se Mercedes lige foran sig, så de var ikke meget hurtigere. Det var overraskende, at han var så tæt på Mercedes i en Haas.

- Red Bull og Ferrari var i en anden klasse, og dem kan man glemme alt om, mener Bo Baltzer.

Magnussen og Haas kan lave om på rangordenen i Formel 1-midterfeltet i denne sæson.

- Haas har ramt det nye reglement lige i øjet, ser det ud til. Det har McLaren, som havde kæmpe problemer, og Aston Martin for eksempel ikke, mener Bo Baltzer.

I tidligere sæsoner har Haas-bilen vist sig ikke at være stabil nok. Men det ser ud til at være ændret nu.

- Der var to ting, der var specielt opmuntrende. For det første var bilen hurtig i kvalifikationen. Det så vi også i 2019, at den var. Men dengang skete der altid det i løbene, at den faldt bagud. Den havde ikke stabilitet.

- Den nye bil falder ikke bagud. Den er rigtig god over distancen. Den er ikke for hård ved dækkene. Den er stabil, man kunne regne med den, og den holder en god fart, lyder analysen fra Bo Baltzer.

Magnussens comeback var også positivt set med danske briller.

- Kevins egen indsats var meget opmuntrende. Han havde kun siddet i bilen få gange før grandprixet, efter at han havde været væk i halvandet år.

- Så man skulle lige se, om der var noget rust, der skulle bankes af. Det var der ikke. Han kunne sagtens holde nakken på plads i hele løbet, siger Bo Baltzer.

Elitechefen betegner desuden Magnussens bil som overraskende hurtig i kvalifikationen, men også over de 57 omgange i Bahrain.

Det er en forskel fra tidligere, hvor den godt kunne sættes op til at køre en hurtig enkelt omgang, men fik problemer over længere afstande.

- Tidligere fleksede gulvet i bilen, og bilen ændrede karakteristik undervejs i løbet. Det er noget, en kører hader. En kører vil vide, hvordan en bil reagerer hele tiden. Det var en meget svær bil.

- Det var derfor, at Haas altid tabte terræn på en løbsdistance. Det ser ud til at være løst nu. Kevins stint-tider - omgangene mellem de forskellige pitstop - var meget stabile i Bahrain.

- Det er en eventyrhistorie for Magnussen og Haas. Det kan umuligt gå helt galt, siger Bo Baltzer.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.